AB møder Fremad Amager hjemme

Endnu et tophold venter, når AB Gladsaxe fredag den 30. maj 2025 kl. 19.00 tager imod Fremad Amager på Gladsaxe Stadion. 
 
For Fremad Amager er det en utrolig vigtig kamp i deres bestræbelser på at være med i oprykningsræset. Vi må forvente et topmotiveret hold, der løber på banen mod AB, og at det er et hold, der vil gøre alt for at få point med hjem til Amager.  
Fremad Amager spillede senest 1-1 mod Skive i Sundby. De ligger på 3. plads med 51 point i oprykningsspillet, hvor Middelfart indtager 2. pladsen og oprykningspladsen med 55 point. Der resterer tre kampe i 2. division. 
 
Det forventes at blive en tæt og spændende kamp, så der er al mulig grund til at se kampen live på Gladsaxe Stadion. AB har ikke tabt i de sidste fem kampe og har vundet de to sidste to kampe. AB vandt i sidste weekend 2-1 over det absolutte tophold Aarhus Fremad på den svære udebane Riisvangen Stadion. AB indtager 4. pladsen i tabellen med 42 point. 
 
AB har desværre O´Vonte Mullings i karantæne. Fremad Amager har ingen i karantæne. 
 
Seneste kamp mod Fremad Amager blev spillet i Sundby Idrætspark den 9. maj og endte med en pointdeler med resultatet 1-1. Generelt var det en kamp, der bar præg af to hold, der pressede hinanden højt på banen, og hvor de to hold ikke mindst AB, havde svært ved at få sat spillet og få gang i kombinationerne i en kamp med duel på duel. 
 
Det spændende og vigtige opgør skal ledes af dommer Nanna Løft Mørch Andersen, og med på linjerne har hun Yasin Seker og Morten Helweg Andersen. 
 
Mikkel Brund ser en fordel for AB i, at Fremad Amager skal have point:  
Jeg tror, det bliver en fed kamp i og med, at vi spillede mod dem for ikke så længe siden. Det var en meget låst kamp sidst, og vi kom aldrig rigtigt i gang. Det har vi arbejdet med og jeg tænker, vi rammer bedre i morgen – vi har helt sikkert noget ekstra i morgen!  
Vi skal have mere kontrol på bolden og så er det klart, vi skal finde det samme energiniveau, som vi havde i kampen mod Aarhus Fremad – der fandt vi noget af det rigtige frem.  
 
Vi har haft et par dage fri, så vi har fået de friske ben igen og har haft god træning både i går og i dag, hvor vi primært har arbejdet på nogle taktiske ting. Der har selvfølgelig været supergodt humør i omklædningsrummet på grund af den fantastiske sejr, vi fik i Aarhus.  
 
Fremad Amager har lidt kniven på struben, for de skal have skramlet en masse point sammen her til sidst, hvis de vil op i den sjove del. Det ser jeg egentlig som en fordel for os, så vi kan spille så frit som muligt - så det er dem, der er pres på”, slutter Mikkel Brund. 
 
Cheftræner Joey Gudjonsson vil bygge videre på de gode præstationer: 
Vi havde igen i sidste uge en rigtig god præstation på udebane, og det vil vi følge op på mod Fremad Amager. Vi dominerede Aarhus Fremad, som med afstand er det bedste hold i ligaen. Vi dominerede dem med og uden bold, og det var rigtig godt at se, at både de spillere, de startede kampen og de, der kom ind senere, fortsatte i samme spor. Vi vandt for første gang siden 2019 over dem på Riisvangen, så det var rigtig godt at få den sejr. 
 
Det skal fortsætte i kampen i morgen, også selvom vi ikke spiller for oprykning, men vi vil gerne fortsætte med at kunne følge en god præstation op med en anden god præstation. 
 
Vi føler virkelig, at vi skulle have gjort det bedre sidste gang, vi mødte dem på udebane. Vi havde styr på deres spillestil og deres spillere, men vi kunne ikke komme igennem. Jeg forventer, at vores spillere kommer til kampen med stor motivation og giver en god præstation. Vi skal være virkelig aggressive specielt med bolden.  
 
Vi ved, Fremad Amager giver os plads på ydersiderne, de er meget smalle i midten, de forsøger at lukke ned og i den forreste del spiller de med smalle kanter og en falsk nier. Så det bliver meget vanskeligt for os at spille gennem midten.  
Derfor skal vi spille bolden meget hurtigt, og det vil vi forsøge at gøre. Vi vil skabe overtal på siderne og trænge igennem der i stedet for kun at gå gennem midten, for der har de har tre i midterforsvaret og flere spillere centralt.  
 
Så vi skal spille bolden hurtigt, og når vi er gennem deres første pres, f.eks. ved målspark, så skal vi hurtigere frem, for vi ved, at de vil falde hurtigt ned. Så vil det være svært at slå dem, så vi skal virkelig være aggressive med bolden og slippe den hurtigt, så vi kan skabe flere chancer mod dem. Vi havde så mange chancer i den sidste kamp mod dem, hvor vi lavede mange skift og løb. Når du spiller mod et stærkt defensivt hold, så skal du være villig til at løbe bag dem. Det skal du gøre igen og igen, og så får du på et tidspunkt chancen for at komme igennem og score mål”, slutter Joye Gudjonsson. 
 
Trænerteamet har følgende spillere med til kampen: 
1Marcus Bobjerg 
2Yael Liesdek 
  4Adrien Koudelka 
  5Rasmus Brodersen 
  7Noah Engell Christensen 
14Ægir Jarl Jónasson 
15Søren Ilsøe 
17Yushi Yamaya  
22Agúst Hlynsson 
23Steven Simpson  
30Casper Grening 
34Mikkel Brund 
35Pachanga Kristensen 
37Frederik Lindgaard 
39Noah Poulsen 
41Tobias Hageltorn  
43Noah Ibsen 
99Nicholas Christoffersen 

AB skriver med angriber Marcus...
20-årige Immersen har underskrevet en aftale på to år, der løber frem til juni 2027 Immersen startede sin ungdomskarriere på…
Akademisk Boldklub siger farvel til...
Akademisk Boldklub A/S siger farvel til tre spillere fra førsteholdstruppen. Målmand Albert Gaub-Jakobsen og venstreback Rasmus Brodersen har begge kontraktudløb…
AB og Casper Grening tilføjer...
AB A/S har underskrevet en kontraktforlængelse på 1 år med winger Casper Grening, så den nu gælder til december 2027.…

Tilmeld Nyhedsmail