Jen Chang fratræder rollen som bestyrelsesformand for at fokusere på rollen som sportsdirektør

Jen Chang træder frivilligt tilbage som bestyrelsesformand for AB A/S for at give sin fulde opmærksomhed til rollen som klubbens sportsdirektør mod 2024/25 sæsonen. Chang har været formand siden november 2022.

“Det har været en stor fornøjelse og et privilegie at fungere som bestyrelsesformand for AB A/S,” siger Chang. “Det har altid været planlagt fra starten, at jeg ville træde tilbage som formand efter en indledende overgangsperiode.”

Han tilføjer: “Vi anser stillingen som bestyrelsesformand for AB A/S som en rolle, der skal fokusere på at varetage klubbens overordnede og strategiske ledelse samt at sikre lov- og reguleringsoverholdelse i bestyrelsen i modsætning til at drive klubben på daglig basis. Det daglige driftsansvar forbliver hos vores administrerende direktør, Sofie Brandi Petersen. Denne ændring vil give mig mulighed for udelukkende at koncentrere mig om rollen som sportsdirektør.”

Udover at fungere som klubbens sportsdirektør vil Chang fortsat være menigt bestyrelsesmedlem i AB A/S.

AB/AS kan også meddele, at Brian Grieco indtræder i AB A/S bestyrelse. Grieco er en advokat med stor erfaring i corporate governance, kommercielle transaktioner og samarbejder med virksomheder med at generere indtægter og administrere omkostninger.

AB/AS indkalder til en ekstraordinær generalforsamling senere på måneden for at bekræfte valget af den nye formand.

Steven Simpson forlader AB
Akademisk Boldklub A/S annoncerer afgang af kantspiller og højreback, Steven Simpson. Simpson har besluttet har benytte sig af den klausul…
Pachanga Kristensen skriver kontrakt med...
Akademisk Boldklub A/S er blevet enige om en aftale om at sende forsvarsspilleren Pachanga Kristensen til Superliga-holdet Sønderjyske mod en…
AB præsenterer Frederik Jørgensen som...
Akademisk Boldklub har skrevet kontrakt med venstreback Frederik Jørgensen, der kommer til klubben på en to-årig aftale frem til juni…

Tilmeld Nyhedsmail