Lige kamp venter mod Næstved på hjemmebane

AB Gladsaxe spiller i morgen onsdag den 14. maj 2025 den femte kamp i oprykningsspillet, når Næstved gæster Gladsaxe Stadion.

Dommer Oliver Alexander Stegemüller Fogh Simboldfløjter kampen i gang kl. 18.00.  Til at hjælpe sig med at dele sol og vind lige har han på linjerne Anna Kjær Schmidt og Morten Helvig Andersen. 
 
Det var sæsonens første kamp, da AB og Næstved mødte hinanden i starten af august 2024 i grundspillet. Kampen endte 1–1 på Gladsaxe Stadion, og Agúst Hlynssonudlignede for AB i anden halvleg.

I starten af november 2024 tabte AB med 1–0 i Næstved. Det var en kamp, der stadig gør ondt på flere af AB af spillerne. En kamp hvor AB sad på store dele af spillet, men ikke kunne lave mål selv på de største chancer. I slutningen af kampen scorede Næstved på et hjørnespark, der sejlede indover forsvaret og i mål.

Senest de hold mødte hinanden var faktisk i en træningskamp i starten af februar 2025 i Storhallen i Næstved. AB vandt kampen med 3-1. Ved den lejlighed scorede Marco Ramkilde, Frederik Lindgaard og Tobias Hageltorn de tre mål.

De to hold kommer til kampen uden sejre i bagagen. Næstved tabte 1-0 hjemme til Middelfart og AB spillede 1-1 mod Fremad Amager på udebane.

AB og Næstved indtager henholdsvis 5. pladsen og 6. pladsen i oprykningsspillet og begge hold har 35 point. Så der er lagt op til en tæt og spændende kamp onsdag aften.  

Hvis AB kommer med den samme gejst og arbejdsmoral som i kampen mod Fremad Amager, krydret med noget bedre spil med bolden, så ligger der også point og venter.

Næstved har til kampen tre spillere i karantæne: Jesper Overgaard Christiansen, Mark Kongsted og Magnus Häuser Nielsen. AB har ingen spillere i karantæne.

Noah Ibsen ser frem til at bryde Næstveds spil og komme til afgørende chancer:  

Næstved er et stærkt hold. De er gode i deres struktur og de står godt på banen. Vi har de sidste træningsdage set på, hvordan vi kan nedbryde dem og komme igennem.  

De står så kompakt på banen og langt nede. Da vi spillede mod dem i hallen i Næstved i vinter, var de meget defensive og lurede på omstillinger. Det har vi set på, hvordan vi kan løse. 

Vi har holdt humøret oppe til træning, og vi har både set på Næstved og på os selv, og hvad vi kan gøre bedre specielt efter kampen mod Fremad Amager - vi håber, det giver tre point”, slutter Noah Ibsen.

Cheftræner Joey Gudjonsson har selvfølgelig fokus på kampen mod Næstved, men også på udvikling af spillet på vej mod næste sæson:

Vi er klar til at spille mod Næstved i morgen. Vi havde en rigtig god kamp sidst vi spillede på hjemmebane mod Skive. Vi havde fuld kontrol over kampen, og jeg kunne virkelig godt lide de præstationer, som spillerne lavede. 

Sidste kamp mod Fremad Amager var ikke perfekt, men vi arbejdede virkelig hårdt og skabte chancer nok til at vinde kampen, men sådan gik det ikke. Vi skal arbejde os til mere stabilitet både i vores defensive spil og i vores angrebsspil.

Det er et helt anderledes hold fra Næstved i forhold til sidst, vi spillede mod dem, og det skal vi være klar på. De har skiftet træner og de vil spille meget mere. De vil spille til deres frontløbere, men også spille i de rum, der er på midtbanen. 

Vi skal tage kontrol i vores høje pres. De har en fysisk god angriber i front, og vi skal være klar, når de forsøger at spille ham.  
I vores pres og opbygning af vores spil skal vi have fokus på at tage kontrollen, så meget som vi kan. Vi skal også være aggressive og tage kontrol i de defensive situationer. 

Vi rykker ikke op i år, men vi skal udvikle teamet og arbejde med relationerne på banen. Vi skal forberede os på næste sæson og hele tiden forbedre spillet.

Vi vil slutte denne sæson af på en positiv måde med godt og energisk spil”, slutter Joey Gudjonsson. 
 
Trænerteamet stiller med følgende trup: 
  4Adrien Koudelka 
  5Rasmus Brodersen 
7Noah Engell Christensen 
14Ægir Jarl Jónasson 
15Søren Ilsøe 
16Albert Gaub-Jacobsen (målmand) 
18Onesime Tembe 
22Agúst Hlynsson 
23Steven Simpson  
30Casper Grening 
34Mikkel Brund 
35Pachanga Kristensen 
37Frederik Lindgaard 
41Tobias Hageltorn  
43Noah Ibsen 
45Noah Maale  
88O’Vonte Mullings 
99Nicholas Christoffersen  

AB og Søren Ilsøe forlænger
Akademisk Boldklub A/S har tilføjet et år til midtbanespiller Søren Ilsøes kontrakt, så den nu løber frem til juni 2027.…
AB vinder 4-0 over topholdet...
AB Gladsaxe fortsatte de gode takter og efter at være ubesejret i seks kampe, blev det til endnu en sejr.…
Akademisk målmager scorer titlen som...
Ingen har kunnet følge med Noah Engell Christensen i toppen af topscorerlisten i 2. division, og nu løber den 21-årige…

Tilmeld Nyhedsmail