AB Gladsaxe og Brønshøj Boldklub mødtes i  træningskamp og AB vandt 1-0 på mål af Darren Sidoel efter 61 mins spilletid. AB fik dermed den 3. sejr i de 3 træningskampe, der er spillet her i optakten.

Det lykkedes dermed for AB at tage den 4. sejr i træk over Brønshøj. Det var i overværelse af rigtig mange tilskuere, der havde lagt vejen forbi Tingbjerg, hvor kampen blev spillet, selv om vejret ikke var opløftende. Traditionen tro var der rigtig god og højlydt stemning på tribunen fra begge holds trofaste supportere.

Startopstillingen var:

- Marcus Bobjerg

- Rasmus Brodersen

- Pachanga Kristensen

- Hørður Askham

- Adrien Koudelka (anfører)

- Søren Ilsøe

- Ægir Jarl Jonasson

- Ágúst Hlynsson

- Yushi Yamaha

- Marco Ramkilde

- Christian Wagner

AB satte sig på spillet fra kampens start, og havde kampen igennem det meste af spillet og de største målchancer.

Det var en rigtig god kamp, hvor det lykkedes AB at få flere skud på mål i første halvleg. AB havde også mange frispark og hjørnespark, hvor der blev skabt rigtig mange chancer, men bolden kom ikke i mål. Efter 10 minutter i 2. halvleg kom skød Darren Sidoel lige udenfor feltet og scorede et fantastisk flot mål. Det var kun 5 min. efter, han var kommet på banen!

Marcus Bobjerg havde et par indgreb, men et stærkt midterforsvar med en fantastisk præstation af Hørður Askham og Pachanga Kristensen gjorde det til en let dag for Marcus Bobjerg.

 

AB stod stærkt fysisk og det tegner godt for fremtiden.Selvfølgelig er der nogle ting, som holdet stadig skal arbejde med, men generelt begynder det at se godt ud.

Malte Melin havde sin første kamp som AB-spiller, og han gjorde et godt indtryk både defensivt og offensivt på midtbanen.

Brønshøjs målmand Lucas Chang-Andersen stod en god kamp og sikrede, at AB’s sejr ikke blev større.

I løbet af kampen kom Flamur Dzelili, Darren Sidoel, Noah Maale, Malte Melin, Ilias Namli, Emil Mygind og O’Vonte Mullings på banen.

Steven Simpson forlader AB
Akademisk Boldklub A/S annoncerer afgang af kantspiller og højreback, Steven Simpson. Simpson har besluttet har benytte sig af den klausul…
Pachanga Kristensen skriver kontrakt med...
Akademisk Boldklub A/S er blevet enige om en aftale om at sende forsvarsspilleren Pachanga Kristensen til Superliga-holdet Sønderjyske mod en…
AB præsenterer Frederik Jørgensen som...
Akademisk Boldklub har skrevet kontrakt med venstreback Frederik Jørgensen, der kommer til klubben på en to-årig aftale frem til juni…

Tilmeld Nyhedsmail