Sidste træningskamp inden det går løs

Sidste træningskamp inden det går løs
AB Gladsaxe møder lørdag den 4. marts 2023 kl. 11.30 naboklubben HIK i Gentofte Sportspark, Ved Stadion 10. Det er sidste træningskamp inden turneringsopstarten søndag den 12. marts mod Aarhus Fremad. Det er en træningskamp, hvor der skal arbejdes med de sidste detaljer og hvor spillerne har en chance, for at vise at de skal være i start 11’ren, når det går løs igen. HIK og AB har mødt hinanden to gange i sæsonen i 2. division – begge gange med sejr til AB. HIK har i opstartsfasen spillet 1-1 mod Landskrona BoIS i Sverige. AB kommer til kampen med en 4-3 sejr over Brønshøj i bagagen. Cheftræner Patrick Birch Braune udtaler: ”Vi skal møde HIK lørdag. Det bliver sidste test inden kampen mod Aarhus Fremad og inden vi igen skal spille om point. Vi skal ud og levere en god sidste træningskamp. Vi har haft et godt topniveau indtil nu og været stabile. Vi skal ramme noget, der er solidt. Vi skal stadig have noget i værktøjskassen, som bliver gemt til Aarhus Fremad kampen. Vi kommer tættere og tættere på og spillerne ser skarpe ud, så vi vil også godt se noget glæde. Vi glæder os til, at vi snart skal have en forårspræmiere”. Trænerteamet kan vælge startopstilling ud fra følgende bruttotrup: 2 Rasmus Møller 3 Gustav Overgaard Hansen 5 Adrien Koudelka 6 Daniel Warmbach 7 Frederik Ellegaard 8 Emil Wass 11 Oliver Angus 15 Søren Ilsøe 16 Albert Gaub-Jakobsen (mål) 17 Christoffer Thrane 18 Lucas Ørneborg 19 Albert Nørager 21 Alessio Alicino 22 Silas Trier Madsen 23 Marcelo Randolph 24 Axel Wallenborg 25 Tobias Brogaard (mål) 30 Marcus Mustac Gudmann 37 Asger Højmark-Jensen OBS. Den første kamp i forårssæsonen mod Aarhus Fremad er rykket til søndag den 12. marts 2023 kl. 15.00 på AGF’s anlæg, Fredensvang.

Mod Nykøbing på Gladsaxe Stadion
Der venter AB Gladsaxe endnu to kampe i påskeugen. Den første bliver spillet i morgen Skærtorsdag den 28. marts 2023,…
Vejen til AB: Rasmus Brodersen
Den hurtige og angrebsivrige venstreback Rasmus Brodersen skiftede i sommers B.93 ud med AB efter at have tilbragt en stor…
Pointlighed i Skive
AB Gladsaxe spillede i dag i Skive den første kamp i påskeugen. Det var en kamp om vigtige point i…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.