Frederik Ellegaard er en målfarlig herre, der er kendt for sin utrolige hurtighed, dribleevner og kampånd. Han startede sin fodboldkarriere i Skovlunde som barn, men skiftede til AB i en ung alder, hvor han fortsatte sin udvikling som fodboldspiller.
Med sine imponerende driblinger og lynhurtige fødder, kan Frederik Ellegaard skabe problemer for et hvert forsvar. Han er ikke bange for at udfordre modstanderne og har en fantastisk evne til at finde vej til målet, men kan samtidig også levere afgørende assist til sine medspillere. Frederik er heller ikke bleg for at tage arbejdshandskerne på og gå forrest, hvilket også gør at han er en del af anførergruppen.