Det blev Holbæk, der skal til Holstebro

AB Gladsaxe spillede tirsdag pokalkamp mod på udebane mod Holbæk B&I. Kampen sluttede med et nederlag på 2-0, og dermed blev det Holbæk B&I, der skal spille næste pokalkamp i Holstebro.  
 
Startopstilling 
16Albert Gaub-Jacobsen 
  6Daniel A. Pedersen (ud 67’) (ind 39 Noah Poulsen) 
  8Darren Sidoel 
  9Emil Mygind 
18Onesime Tembe (ud 45’) (ind 41 Tobias Hageltorn) 
20Malte Melin 
22Agúst Hlynsson (ud 45’) (ind 43 Noah Ibsen) 
23Steven Simpson (ud 45’) (ind 45 Noah Maale)  
30Daniel Jacobsen 
35Pachanga Kristensen (ud 67’) (ind 3 Mikkel Nielsen) 
37Frederik Lindgaard 
 
Agúst Hlynsson var dermed den eneste, der var genganger fra startopstillingen i den seneste kamp i 2. division. Der var debut til Noah Poulsen, Onesime Tembe og Mikkel Nielsen. 
 
1. halvleg var en lige kamp med meget spil på midten af banen. Det førte ikke til nævneværdige chancer i nogle af enderne. AB var godt med og spillede ind imellem fint sammen. Tydeligt var det dog, at relationerne ikke hang sammen. Det kunne ses, at holdet ikke var vant til at spille sammen.  

I slutningen af 1. halvleg tilfaldt den største chance til Holbæk B&I, hvor et hovedstød på mærkværdigvis blev sendt forbi Albert Gaubs mål.  
 
Der gik kun få minutter af 2. halvleg, før Holbæk fik tildelt et straffespark. Det lignede ikke verdens største straffe, men dommeren dømte det. Malte Sjørslev scorede sikkert til føring 1-0.  

Herfra blev det op ad bakke i stærk modvind, regnen silede ned og AB var bagud 0-1.

AB forsøgte at få spillet frem på banen og få skabt nogle chancer, men Holbæk stod fysisk stærkt og fik brudt meget af AB’s opspil. 

AB’s største chance opstod efter frispark i højre side, hvor Noah Ibsen kom højt til vejrs og headede et glimrende hovedstød mod mål. Bolden blev pareret og flere afslutninger efter blev ligeledes pareret. Det var næsten umuligt at forstå, at bolden ikke kom i mål. 
 
Med ti minutter tilbage af kampen fik Holbæk B&I’s Andrew Oseni sit andet gule kort og måtte forlade banen. Det ændrede dog ikke det store i kampbilledet. Til sidst i den ordinære spilletid fik Holbæk B&I tildelt et hjørnespark, som Christoffer Blond sparkede direkte i mål godt hjulpet på vej af den stærke blæst. 
 
Cheftræner Joey Gudjonsson mener, at kampen på trods af nederlaget er en god investering i fremtiden, fordi den gav de unge spillere værdifuld spilletid.

”Det var skuffende, at vi tabte. Efter min mening spillede vi en god 1. halvleg. Holbæk B&I var virkelig godt organiseret, og de gjorde det godt. Vi må vise respekt for modstanderen, som var vældig fysiske og havde en dygtig coach. Så jeg vil give dem kredit for deres indsats. Vi skulle have kreeret flere chancer i 1. halvleg og score, så vi kunne tage føringen.”

“Vi er alle skuffede over at være ude af pokalturneringen. På den anden side lykkedes det at give en del unge spillere mulighed for at spille på et højere niveau. En del akademispillere var med i dag, og efter sådan en kamp bliver de stærkere. Næste gang de er med, vil de være klar til at give mere. Det er også en del af rejsen. Vi tabte denne kamp, og nu fokuserer vi på turneringen, hvor vi allerede på fredag har en vigtig kamp. “
 
“Der var mange spillere, som ikke har spillet sammen ret meget, og der er kommet nye spillere til. Det vil tage tid at spille dem ind, og det er vigtigt for os, at de får muligheden for at spille på 1. senior, for det er også vigtigt for os.” 
 
“Vi ser nu frem mod turneringen igen. Der er mere tid nu, hvor vi ikke skal spille pokalkampe. Vi håber, det kan give os fordele i de kommende kampe. Det vigtigste for os er turneringen. Vi bygger op til fremtiden, og vi vil være fokuserede på turneringen fra nu af. Vores hovedmål i denne sæson er oprykning. Det er en tæt division og det er tidligt i sæsonen, men vi ligger i toppen nu – og det er der, vi vil blive”, slutter cheftræneren. 
 
Anfører Daniel A. Pedersen ser frem til kampen på fredag, hvor fokus skal være helt i top.

Jeg synes, det er en skam, at vi ikke kommer videre i pokalen. Det er klart, at vi roterer en del på holdet i dag. Vi var ikke dygtige nok til at udføre opgaven.”

“Nu har vi 100% fokus på ligaen. Det er jo ligaen der vigtigst og vi vil utrolig gerne rykke op i år. Det er der, vores fokus er. 

“Der er mange spillere i dag, der ikke har spillet sammen i kamp. Mange unge spillere, som får noget vigtig spilletid og også for fremtiden er det rigtig gode minutter for dem og masser af læring på senior niveau. Jeg er superærgerlig over, at vi ikke går videre, men vi har en rigtig vigtig kamp på fredag, som vi allerede nu har fokus på”, slutter anføreren.  
 
Næste kamp er fredag den 13. september 2024 kl. 19.00 mod Fremad Amager i Sundby Idrætspark. 

Nederlag mod Fremad Amager
Fredag aften spillede de to tophold, Fremad Amager og AB Gladsaxe, den vigtige kamp om placering som nummer et i…
Topkamp mod Fremad Amager
Når der fredag aften kl. 19.00 i Sundby Idrætspark bliver fløjtet op til kamp mellem Fremad Amager og AB Gladsaxe,…
Hvem skal til Holstebro?
Bliver det AB Gladsaxe eller Holbæk B&I, der skal møde Holstebro i tredje runde af Oddset Pokalen? Det bliver der…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.