Historien om Akademisk Boldklub
Velkendte AB farver i Grøn og hvid.
Da Den Fredericianske Latinskoles disciple i 1883 blev studenter og flyttede til København, bragte de mere end den akademiske viden med sig. Da fodboldspillet endnu ikke helt havde slået igennem i Danmark, startede disse studenter i stedet en Kricketklub som samlingspunkt for deres sportslige aktiviteter.
Denne klub blev døbt ”Fredericia-studenternes Kricketklub” (FSK), som en sidste ære til deres gamle skole. Spillerdragterne var allerede dengang i de velkendte AB farver: Grøn og hvid.
Optaget i FSK i 1887
Allerede i 1887 blev fodboldspillet optaget i FSK. Dette skete efter, at der i efteråret 1886/87 var blevet lavet en dansk oversættelse af lovene for det engelske Football Association.
Efterhånden blev tilgangen af Københavnere større, og man blev derfor enige om, at klubbens navn ikke længere repræsenterede dens medlemmer.
Den 26. februar 1889 fusionerede ”Fredericia-studenternes Kricketklub” derfor med den lidt yngre ”Polyteknisk Klub”.
Navnet blev herefter: Akademisk Boldklub.
Adgangskravene i den nyetablerede Akademisk Boldklub
Adgangskravene for at blive medlem af den nyetablerede Akademisk Boldklub blev efter fusionen ændret således, at alle der havde taget en adgangseksamen til universitetet eller den polytekniske læreranstalt kunne blive medlem. Dette gjaldt også for studenter fra andre skandinaviske universiteter.
Desuden kunne ikke-akademiske fodboldspillere med potentiale optages i AB ved enstemmigt at blive foreslået af bestyrelsen eller af 15 medlemmer af klubben.
AB’s nye bestyrelse
AB’s nye bestyrelse bestod efter fusionen af:
M. E. Pagh – Formand (tidl. Formand for Fredericia-studenternes Kricketklub)
E. Faber
H. Forchhammer
H.C. Lund
H. Birk
kontingent på 50 øre om måneden i 1889
Kontingentet for aktive medlemmer i AB var i 1889 blot 50 øre om måneden.
Klubben flyttede d. 1. april 1889 til nye lokaler i Helgesensgade 5, hvor man blev godt modtaget af klubbens første tøjsponsor. Da man ikke havde råd til indkøb af nye håndklæder til klubbens spillende medlemmer, købte en moder til en AB-spiller selv stof på kredit og sømmede 6 håndklæder, som hun glædeligt overrakte de begejstrede spillere.
På samme tid anskaffede DBU en flot pokal, til den nette sum af 150 kr., og resultatet af DBUs første turnering (1889-1890) blev, at AB vandt finalen over KB med 2-0.
Omkring århundredeskiftet havde både KB og B93 fået egne baner, og i AB tænkte man at det måtte man også selv have. Man skaffede den nødvendige kapital til finansieringen – 60.000 kr. – fra klubbens supportere, og man kunne herefter leje et område på 6 tdr. land på Lammefælleden på Tagensvej af Københavns Kommune, som stod klart i 1903.
en af de største personligheder i AB
Én af denne tids største personligheder i AB, var Departementschef Charles Buchwald, der spillede alle de tre boldspil, man kunne på AB: fodbold, tennis og cricket.
Buchwald spillede på landsholdet i fodbold samt cricket og var klubmester i tennis.
Buchwald debuterede på ABs 1. hold i fodbold som 16-årig, samme alder som Harald Bohr debuterede, der nåede 4 landskampe.
Broderen Niels, som nok blev mere kendt udenfor grønsværen, var målmand, og følgende fortælling viser, at han havde meget andet i hovedet end fodbold. ‘AB var rimelig overlegen i en kamp mod et udvalgt tysk hold – ‘Mittweida’ – og Niels Bohr fik tiden til at gå ved at stå og læne sig op ad den ene målstolpe.
Pludselig blev der sparket en lang bold mod ABs mål. Alle forventede, at Niels ville gå ud og tage bolden, men han gjorde ingenting.
Efter kampen måtte han erkende, at hans tanker var omkring et matematisk problem, som optog ham mere end kampen’.
etablering af juniorafdeling i 1894
Da det nye spil endnu ikke var nået ud til skolerne, forsøgte klubben i 1894, at etablere en Juniorafdeling, der ikke blev den store succes. I 1899 forsøgte AB igen. Denne gang under ledelse af skaberen af ABs berømte juniorafdeling og dens leder gennem 20 år – Edmond Andersen. I løbet af afdelingens første leveår steg antallet af medlemmer til knap 70 medlemmer. Edmond Andersen førte nøje dagbog over de enkelte træningspas – både om stort og småt.
Dagbog over træningspas og lømmelalderen
22.-12: 10 mand. Five-a-side. Det konstateredes for 50’ende gang, at X er i lømmelalderen.
27.-12: 20 spillere. Dejligt vejr. Godt spil!
3.-1.-01: Ingen spillere mødt. Frost. Skøjteføre. Sæsonen sluttet.
14.-6.: 23 mand til træning. Harald Bohr tog styrtebad
I 1919 begyndte skyerne at trække sig over banerne på Tagensvej. Københavns Kommune opsagde lejemålet, men adskillige gange fik klubben det udsat, bla. på grund af mange forhandlinger, der tog vældig lang tid! Men i maj 1922 var det definitivt slut. AB blev henvist til Fælleden, og fik allernådigst lov til at benytte en stump af Rigshospitalets grund. Omklædningen var i denne tid i et skur uden vand.
Flytning til Nørre Allé i 1924
Flytningen til Nørre Allé kom kun i stand via stor økonomisk velvilje fra kendte navne indenfor den akademisk kreds, og ikke mindst fra fodboldklubben FREM, der ydede AB et stort lån, til brug for anlæggelsen af de nye baner og klubhus, som stod helt klar til indvielsen d. 13. september 1924. At det havde kostet klubben penge, kan ses af, at ved Indvielsesfesten samme aften, stod der i invitationen følgende: “smørrebrød skal medbringes, kun den aandelige føde ville Komitéen sørge for”.
Året før kom P.W. Degner til klubben, og fra starten overtog han ledelsen af ungdomsafdelingen. Antallet af medlemmer i ungdomsafdelingen steg stødt – fra 130 i 1925 til over 200 i midten af 30’erne.
AB vandt i øvrigt juniorturneringen 7 gange, under ledelse af navnkundige Carl Skomager Hansen, der i øvrigt var den første dansker, som blev professionel i udlandet, da han i 1921 lavede en aftale med Glasgow Rangers, hvor overgangssummen var £ 20!
Klublivet blomstrede i mellemkrigsårene, og årets helt store fest var ‘Rusgildet’. Her blev de nyoprykkede seniorer indført i de regler og skikke, der eksisterede i klubben, i form af taler, sange, revy mm. og ikke mindst masser af drikkevarer!
AB's 50-års fødselsdag
AB’s 50-års fødselsdag blev afholdt på datidens hotteste restaurant, Nimb, hvor formand O. Thieslen bød velkommen og bl.a. kunne formanden afspille den grammofonplade, som Professor og Nobelprismodtager Niels Bohr havde sendt fra sin rejse i USA, og som indeholdte en hyldest til fødselsdagsbarnet.
Legen med bolden i krigstiden, blev anderledes end den havde været før 1940. Man trænede mere ihærdigt, nød det kammeratlige samvær i klubben og følte sig som en del af fællesskabet på en helt anden måde end tidligere. I sæsonen 1942-43 vandt AB ‘The Double’, og med på holdet var bl.a. Knud Lundberg, lægen der på samme tid spillede på 3 landshold – fodbold, håndbold og basketball, Karl Aage Hansen, senere professionel i Juventus, Ivan Jensen og Georg Dahlfelt, der spillede sammen med Lundberg på håndboldlandsholdet.
I 1946 kom der en nysportsgren til AB
I 1946 kom der en nysportsgren til AB, nemlig bordtennis. Med diverse cricket og fodboldspillere på holdet, lykkedes det at vinde Københavnsmesterskabet i 1946 og 47, og kronen på værket blev ‘The Double’ (DM og pokal) i både 1948 og 1949. Trods de flotte resultater blev afdelingen nedlagt i begyndelsen af 50’erne.
AB’s guldalderperiode var i tiden efter 2. verdenskrig. Medlemstallet lå langt over 1000 og strømmen af danske mesterskaber steg, med sejre i 1945, 1947, 1951 og 1952. Og fodbolden var populær, til de fleste kampe var der 30.000 tilskuere i Idrætsparken.
AB fik seks spillere med i truppen til OL i London 1948: Knud Lundberg, Dahlfelt, Karl Aage Hansen, Ivan Jensen samt back-parret Poul Petersen og Knud Bastrup-Birk. Da mange af disse spillere stoppede – Lundberg blev dog til 1960 – blev resultaterne lidt mere beskedne, trods tilgang af nye spillere: Chr. Brøgger, Dan Ohland Andersen, Frank Rechendorf, Ejler og Poul Koch og Jens Carl Christensen.
Efterhånden blev omgivelserne for små, da der på mange af de daværende baner blev bygget boliger, og man sonderede derfor mulighederne for at flytte til nye og større omgivelser. Da AB’s aftale med Undervisningsministeriet samtidig blev opsagt, måtte man se sig om efter andre områder. Der blev skrevet til mange kommuner, men kun i Gladsaxe Kommune blev klubbens henvendelse mødt med velvilje, og hurtigt kom der realiteter på bordet.
Sammenlægning med Bagsværd Idrætsforening i 1960
Bagsværd Idrætsforening tilbød at indgå i en sammenslutning med AB, og da samtidig Gladsaxe Kommunes dynamiske borgmester Erhard Jacobsen sammen med resten af kommunalbestyrelsen gik ind for sagen, kunne man allerede i foråret 1960 påbegynde de første drøftelser mellem ABs formand C. V. Jensen, kommunen og BIF.
I første omgang ville man udbygge Bagsværd Stadion, men det faldt til jorden, da Gladsaxe Kommune tilbød at købe et 12 hektar stort areal ved Skovbrynet i Bagsværd, under forudsætning af, at AB og BIFs fodboldafdeling blev slået sammen.
Lange og seje forhandlinger mellem de to fodboldklubber førte i slutningen af 1961 til, at begge foreningers generalforsamlinger gik ind for sammenslutningen – på det gamle Nørre Allé måtte der dog hele tre generalforsamlinger til!
På Skovbrynet blev der anlagt 8 fodboldbaner
På det smukt beliggende område ved Skovbrynet blev der anlagt 8 fodboldbaner, og man byggede en sportshal med 3 tennisbaner, restauration, omklædningsrum og mødelokaler – datidens største i Nordeuropa! AB Hallen stod klar i 1966, men allerede i efteråret 1963 blev anlægget indviet, da de to grusbaner blev taget i brug.
Starten på vores æra i Gladsaxe Kommune begyndte godt, da klubben i 1967 blev danske mestre med et hold bestående af unge spillere, der havde spillet i klubben siden ungdomsårene og i 1970 blev det til sølvmedaljer, kun ét mål fra endnu et dansk mesterskab.
I denne periode var klubben konstant med i europæisk fodbold, og det gav bl.a. en flot samlet sejr over FC Zürich, samt lige kampe mod AEK Athen, Anderlecht og Dundee United. I 1970 havde AB i Messebyturneringen trukket Slima Wanderers fra Malta og vundet den første kamp på hjemmebane med 7-0. I returkampen, på en håbløs grusbane, havde ABs træner beordet afventende og forsigtigt spil i det første kvarter, men formand Hans Frost blandede sig og foreslog, at man skulle presse fra starten, score et hurtigt mål, og så underholde malteserne i resten af kampen med småbold i trekanter. Søren Jensen, også kaldet Søren Sutsko, parerede ordre og scorede allerede efter 3 minutter – i eget mål! Som anfører Niels Yde sagde i sin tale ved middagen, ‘Søren skal roses. Han fulgte formandens råd!’ AB vandt dog kampen 3-2. Mange af de dygtige spillere blev solgt til udlandet (bl.a. Kresten Bjerre, Flemming Kjærsgaard, Finn Wiberg, Johnny Petersen, Aage Hansen og Benny Nielsen), og det var svært at skaffe kvalificerede afløsere.
Herefter gik det nedad bakke, med ophold i både landets næstbedste og tredjebedste række! Fra 1974 til 1985 var ABs bedste hold konstant placeret i Danmarks næstbedste række, trods utallige muligheder for oprykning. I sæsonen 1986 blev klubben degraderet til 3. division, og et enkelt år var man tæt på at ryge ned i Danmarksserien.
Men i starten af 90’erne gik det igen opad bakke – fortrinsvis fordi en gruppe af dygtige spillere, der havde spillet i AB i mange år, ikke lod sig friste af lukrative tilbud fra klubber i den bedste række. De værdsatte kammeratskabet og den specielle ånd der hersker i AB højere end pengene i andre klubben. Specielt tre spillere fortjener at blive nævnt: René Henriksen, der i en alder af 28 år debuterede på det danske landshold, Peter Frandsen samt Peter Rasmussen – der har klubrekorden i AB med 394 kampe – blot 2 kampe flere end Peter Frandsen.
Disse tre spillere var med til at spille AB tilbage i landets bedste fodboldrække i 1996, hvor det siden er blevet til bronzemedaljer i 1999 og 2000, samt pokaltriumf i 1999 med en 2-1 sejr over AaB.
I 2001 nåede AB sin 3. pokalfinale i løbet af 7 år, men måtte i Parken se sig slået 1-4 af Silkeborg.
Efter 8 sæsoner i landets bedste række, måtte AB i 2004 forlade det fine selskab, og måtte tage turen ned i 1. Division. Her var det klubbens mission, at satse på en oprkyning i 2010. Vision 2010 var meget tæt på at lykkes, men til sidst måtte man sande at storsatsningen ikke bar frugt. Herefter fulgte nogle år, hvor AB’s spillertrup bestod af deltidsprofessionelle. 3 år fulgte hvor man i sidste spillerunde reddede eksistensen på målstregen. Der var eufori hver gang, med nogle flotte slutspurter rent pointmæssigt, så det hele endte med at flaske sig.
I 14/15 sæsonen gik det dog galt. Efter en flot slutspurt igen, så tabte AB sidste kamp, og måtte tage turen ned i 2. Division. Det blev dog til en hurtig tilbagevenden for akademikerne, der efter et blandet efterår var fantastiske i foråret og vandt 12 ud af 16 kampe, som der blev scoret hele 38 mål i. Det var desværre en stakket frist, da man sæsonen efter rykkede ned i 2. Division igen, hvor klubben spiller i dag.