Vigtig kamp venter

I morgen lørdag den 21. september kl. 14.00 spiller AB Gladsaxe på Gladsaxe Stadion mod Skive IK. Skive ligger på en tredjeplads i tabellen med 12 point. AB ligger på en femteplads med 11 point.  
 
Det er en ny kamp, der også giver AB mulighed for at komme tilbage på sporet igen, efter sidste uges på mange måder dårlige præstation mod Fremad Amager, hvor ikkemeget af ABs spil fungerede.

Skive kommer med masser af selvtillid efter sejr 40 over Nykøbing FC hjemme på Hancock Arena.Faktisk var det tredje Skive-sejr i træk. En stime, som AB meget gerne må bryde i lørdagens kamp. Imponerende start af Skive IF, der har fået tilført otte nye spillere, som de er i gang med at spille ind på holdet. 
 
Iforrigesæson spillede AB og Skive IK nogle tætte kampe, og begge kampe endte også uafgjort. I oktober2023 blev det 00 på Gladsaxe Stadion og i marts 2024 blev det 11 i Skive. AB’s mål blev for øvrigt scoret af TimFreriks. Ikke en særlig køn fodboldkamp på en meget svær bane. Det var et resultat, der frustrerede AB spillerne, og en kamp, som målt på chancer, burde have givet en AB sejr. Skive IK’s mål faldt efter en standardsituation.

Kampens dommer er Martin Egtved Munch Jørgensen og på linjerne Sidsel Fabricius Dall og Emil Laursen. Ingen af holdene er ramt af karantæner. 

Cheftræner Joey Gudjonsson er bevidst om Skives forcer og vil angribe Skive på deres svagheder.  

”Vi har haft en rigtig god træningsuge med gode reaktioner fra spillerne omkring den sidste kamp, som vi synes var uacceptabel. Vi indkasserede tre mål på tre situationer, hvor vi mister bolden. Det har vi italesat og arbejdet med. Vi har været stærke på hjemmebane, og vi skal arbejde på mere stabilitet.”

“Skive er startet godt, og de har nogle kvaliteter, som vi har talt om. På visse tidspunkter skal vi presse dem, så de ikke har mulighed for at være så direkte, så de kan spille en masse lange bolde fra deres defensiv til deres angreb. Vi må forsøge at afvise det, men vi kan ikke presse dem i 90 minutter. Så når vi ikke presser dem, så skal vi stå godt defensivt og være godt organiseret med afleveringer også på tværs.”

Med de angrebsmuligheder vi har, så er der ikke mange hold, der kan stoppe os fra at score mål. Så vi vil angribe deres svagheder, så de ikke kan spille på det, de er stærke til. Vi skal være mentalt klar fra start, og jeg er sikker på, at spillerne vil vise gode præstationer efter sidste uges skuffelse”, slutter Joey Gudjonsson. 
 
Mikkel Brund fremhæver det vigtige i spillernes udtryk.

Jeg håber, at vi kommer ud med et udtryk om, at det der er sket i de sidste par kampe, det sker ikke igen. Vi har trænet rigtig godt i løbet af ugen med stor intensitet. Så udtrykket skal være bedre og det er noget, vi kan gøre noget ved.  
Vi kan selvfølgelig altid skrue lidt på nogle knapper og forbedre os i forhold til sidste kamp.”

“Skive har tur i den her for tiden og har også nogle dygtige angribere, som laver mål. Så vi har kikket på noget af deres direkte spil og forberedt os at stå imod det. Hvis vi skal have sejren over Skive, skal vi komme ud med noget andet og noget mere”, slutter Mikkel Brund. 
 
Bruttotrup til kampen 
  1Marcus Bobjerg (målmand) 
  2Yael Liesdek 
  4Adrien Koudelka 
  5Rasmus Brodersen 
  6Daniel A. Pedersen 
  8Darren Sidoel 
10Marco Ramkilde 
11Flamur Dzelili 
14Ægir Jarl Jónasson 
15Søren Ilsøe 
16Albert Gaub-Jacobsen (målmand) 
17Yushi Yamaya 
18Onesime Tembe 
19Christian Wagner 
22Agúst Hlynsson 
23Steven Simpson 
34Mikkel Brund 
35Pachanga Kristensen 
37Frederik Lindgaard 
88O’VonteMullings 

Nedtur på Gladsaxe Stadion
AB Gladsaxe mødte i dag Skive IK på Gladsaxe Stadion, og det blev aldrig den store oplevelse for de 467…
Nederlag mod Fremad Amager
Fredag aften spillede de to tophold, Fremad Amager og AB Gladsaxe, den vigtige kamp om placering som nummer et i…
Topkamp mod Fremad Amager
Når der fredag aften kl. 19.00 i Sundby Idrætspark bliver fløjtet op til kamp mellem Fremad Amager og AB Gladsaxe,…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.