2,5 år mere til Nørager

2,5 år mere til Nørager
Albert Nørager har skrevet under på en ny kontrakt, som løber indtil sommeren 2025. Han ser frem til at begynde et nyt kapital i den grønne trøje. AB’s såkaldte ”one club player” Albert Nørager fortsætter i den grønne trøje i en rum tid endnu. Venstre backen begyndte i klubben som 5-årig, og han har ikke i sinde, at det skal være anderledes. Således har Albert Nørager skrevet under på en ny kontrakt med AB, som udløber i sommeren 2025. ”Det er dejligt, og det giver noget ro. Samtidig får jeg muligheden for at være med på rejsen og det nye projekt i AB. Det giver nogle fremtidsudsigter. Jeg ved, at jeg ikke skal tænke over, hvor jeg skal spille om et halvt eller et helt år,” siger Albert Nørager. I efteråret har han imponeret for topholdet i 2. division med tre mål og adskillige assists i sine 15 kampe for holdet. ”Ligesom resten af truppen har vi gjort det godt og over forventning. Tingene er gået op i en højere enhed. Jeg har præsteret på et højt niveau, og det er vi mange, der har gjort. Det er en meget homogen trup, så når folk begynder at præstere, går det hele op i en højere enhed,” forklarer Nørager. Ligesom flere af de andre af holdets profiler har Nørager et positivt indtryk af de nye ejere i AB, Five Castles Football Group LLC. Det har skubbet til Nøragers beslutning om at indgå den lange kontrakt. ”Før ejerskiftet var der en del tvivl om, hvilken fremtid AB så ind i. Både økonomisk og i forhold til forudsætningerne omkring holdet. Efter at have talt med de nye ejere blev jeg overbevist om, at AB går en god fremtid i møde. Jeg blev solgt på de muligheder, som AB forhåbentlig kan give mig,” siger Albert Nørager. I modsætning til Albert Nørager stopper Casper Haurvig og Adnan Curovic i klubben her ved årsskiftet. AB takker de to spillere for deres ihærdige indsats for holdet og klubben.

 

Godt point i Roskilde
I overværelse af 660 tilskuere i Roskilde Idrætspark fik AB Gladsaxe et godt point mod FC Roskilde i den 2.…
Turen går til Roskilde
Endnu et tophold venter, når AB Gladsaxe drager til Domkirkebyen Roskilde i morgen fredag den 19. april 2024. Her tager…
Flot 2-1 sejr over Esbjerg!
AB Gladsaxe spillede tidligere i dag på Gladsaxe Stadion, og 491 tilskuere var mødt frem til den 1. kamp i…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.