3 point med hjem fra Thisted

3 point med hjem fra Thisted
AB Gladsaxe skulle i dag på den lange bustur til Thisted. Truppen måtte møde kl. 7.00, for at bussen kunne være fremme til kamp mod Thisted FC kl. 14.00. Det er barske vilkår, men sådan er det. AB har haft en meget svær uge både mentalt og fysisk, og det var et hold med lidt flade batterier, der tog turen til Nordjylland. Et vilkår var det også, at Lucas Koch og Alessio Alicino var i karantæne, Mican Atici måtte blive hjemme på grund af sygdom og flere af spillerne i bussen døjede med småskader efter ugens hårde program.Thisted FC havde flere store chancer bl.a. to friløbere, og en afslutning tæt under mål, blev skudt forbi mål. FC Thisted kommer foran 1-0 efter 25 min., og det var svært at se, hvor AB’s mål skulle komme fra. AB lå langt tilbage på banen og forsøgte at tage tempoet ud af kampen med mange afleveringer. Det var med Thisted føring, at spillerne gik til pause. Silas Trier Madsen blev skiftet ud i pausen og erstattet af Adnan Curovic, som tog plads i bagkæden og Marcus Mustac Gudmann blev rykket op på midtbanen. Emil Mygind kom på banen efter 56 min. og erstattede James Iheme. 20 min. inde i 2. halvleg udligner Emil Mygind til 1-1 på et rigtig godt skud. Det blev Marcus Mustac Gudmann som satte føringsmålet ind bag Thisteds målmand til stillingen 2-1 efter 76 min. FC Thisted pressede på, og en afslutning endte i sidenettet efter 91. min. Stillingen holdt kampen ud og det var en flok meget glade, trætte og tilfredse spillere og trænerbænk, der kunne juble i omklædningsrummet. Spillerne valgte efter kampen Tobis Brogaard til kampens spiller efter at han havde spillet en fremragende kamp med flere kampafgørende på flere af Thisteds afslutninger. Der var flere gode præstationer mellem de bravt kæmpende AB’ere. Ikke mindst Marcus Mustac Gudmann var rigtig godt spillende først i forsvaret, senere på midtbanen og til sidst krydrede han indsatsen med et flot mål. Efter kampen udtalte cheftræner Patrick Birch Braune: ”Tre rigtig dejlige point her i Thisted. Det var let at se, at der var nogle pokaltømmermænd, som vi skulle hen over i første halvleg. Der var alt for mange personlige fejl. Nogle koncentrationssvigt, der viser, at vi ikke var der, hvor vi skulle være. Vi har en smal trup i dag. At vi så stepper op i anden halvleg, er fantastisk. Vi går ind til pausen ser hinanden i øjnene og siger: ”Det her bliver rigtigt svært – vi skal igennem en masse smerte, vi skal lide og så vinder vi 2-1”. Det kræver en masse hjerte. Det blev aldrig en kamp med finesse, men det blev en kamp med en masse hjerte og det var vores styrke. Vi vidste godt, at det ville blive svært efter en midtuge kamp. Vi har spillet tre kampe på seks dage og så tager vi herop og få tre point i dag. Det er outstanding og kæmpe ros til spillerne. Vi ville godt møde Thisted FC så højt som muligt og lade dem spille og så selv tage bolden i perioder og tage tempoet lidt ud af kampen. Så kunne vi styre tempoet på kampen, så var det godt. For vi vidste godt, at på det fysiske havde vi noget at indhente mod et Thisted FC, der ikke havde spillet midtuge kamp. Vi har ikke så mange spillere at gøre godt med i dag, så kunne vi styre kamptempoet og styre hvor hård kampen ville blive. Men så var det dumt at komme bagud – men det gik jo meget godt alligevel”. Anfører Silas Trier Madsen sagde dette: ”Det er en af de her sejre, hvor man tænker, det er ikke kønt. Men den blev kriget hjem. Man står her bagefter med en super fed følelse. Vi har bare knoklet stikkende hamrende hårdt og får de tre point. Det var ikke den mest kønne fodboldkamp og det mest polerede spil. Man kunne godt mærke, at vi var ramt af at spille en masse kampe. Men en super indsats af drengene, at vi kan krige kampen hjem”. Startopstilling med ind- og udskiftninger: 3 Gustav Overgård Hansen 4 Anton Basbas Pedersen 7 Frederik Ellegaard 8 Emil Wass ud – Marcus Hørbye ind 11 Oliver Angus ud – 18 Mads Vang ind 17 Christoffer Thrane 19 Albert Nørager ud – 26 Christian Espensen Troelsen 22 Silas Trier Madsen ud – 5 Adnan Curovic ind 24 James Iheme ud – 9 Emil Mygind ind 25 Tobias Brogaard (mål) 30 Marcus Mustac Gudmann Næste kamp er mod FREM lørdag den 22. oktober kl. 14.00 på kunstgræs i Valby Idrætspark. Vil du køre med i AB Forever’s Party-bustur til Valby, så se på www.abforever.dk

Et point med hjem fra...
AB Gladsaxe spillede i dag den sidste kamp i grundspillets første runde og har dermed mødt alle hold en gang.…
Nu skal det være
Det er et nyt bekendtskab, når AB Gladsaxe lørdag den 12. oktober møder Ishøj IF. Ishøj IF er oprykkere i…
Vind præmier med AB fan...
Giv din mening til kende og vind kamptrøje og VIP billetter!Udfyld ABs fan survey her https://survey.zohopublic.eu/zs/s0C3i8  Denne survey giver dig mulighed…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.