AB skriver kontrakt med Nicholas Christoffersen

AB A/S har tilføjet den danske målmand Nicholas “Nick” Christoffersen på en kontrakt til juni 2027.

Cheftræner, Joey Gudjonsson, er tilfreds med sin nye målmand:

“Vi er glade for at kunne tilføje Nick til vores allerede stærke setup af keepere. Nick er en fysisk stærk målmand med høj spil-IQ, og vi glæder os til at arbejde med ham over de næste år.”

23-årige Christoffersen er født i Montreal og spillede ungdomskarriere på akademiet i Toronto FC og har tidligere fået tilbud fra MLS-klubber. Han ser frem til at rykke karrieren til Danmark:

“Det er en rigtig god klub, og der er god fremtid i AB. Det er dejligt at starte et liv i en ny klub og samtidig være et sted man kender.” 

Målmanden har spillet for University of Pennsylvania (UPenn) igennem sin college-tid. Han var kaptajn for deres fodboldhold og blev valgt til prestigefyldte ‘First Team All-Ivy League’ samt ‘Academic All-Ivy League’ i hans tid på universitetet.

“Nick er en talentfuld målmand, som har haft en god karriere hos UPenn mod top college modstandere”, siger ABs sportsdirektør, Jen Chang, og fortsætter; “Han har hele fundamentet på plads og er godt skolet fra Toronto FC’s stærke akademi. Nick tilføjer dybde og konkurrence i truppen om målmandsposten.”

Nicholas Christoffersen er stødt til truppen i holdets forberedelser frem mod forårssæsonen.

Sidste test gav også sejr:...
AB Gladsaxe spillede i dag den sidste træningskamp før sæsonstarten i marts. Det blev til en sejr på 3-1 i…
Sidste testkamp: AB møder Brøndbys...
AB Gladsaxe spiller i morgen, mandag den 24. februar 2025, den sidste af syv træningskampe. Brøndby IFs reservehold venter og…
Fjerde sejr i træk i...
AB Gladsaxe spillede i dag lørdag den sjette træningskamp frem mod opstarten i marts måned, da AB mødte Sundby Boldklub…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.