Akademisk Boldklub Gladsaxe A/S har en ny hovedaktionær

Akademisk Boldklub Gladsaxe A/S har en ny hovedaktionær
Gladsaxe, Danmark – Akademisk Boldklub Gladsaxe A/S (AB a/s) har i dag offentliggjort, at aktiekapitalen er blevet erhvervet af Five Castles Football Group LLC (FCFG) for et ikke-offentliggjort beløb. Den tidligere hovedaktionær og bestyrelsesformand, Torben Oldenborg, forbliver involveret i klubben som mindretalsaktionær, næstformand og vil have en plads i bestyrelsen. Ulrik Rasch, bestyrelsesformand for Moderklubben AB, bliver også en del af bestyrelsen. Siden juni 2022 har Divisionsforeningen iværksat et nyt sæt regler, som nye investorer i danske fodboldklubber skal efterleve. Heriblandt gennemsigtighed i investeringens pengestrømme og fuld åbenhed. FCFG er blevet evalueret i overensstemmelse med Divisionsforeningens cirkulære med godkendelse til følge. Transaktionen har ingen gæld eller gearede finansielle komponenter. FCFG er et internationalt konsortium ledet af tidligere New York Red Bulls’ adm. direktør Erik Stover med finansiering hovedsageligt baseret i Storbritannien og USA. AB’s historie var en af de primære årsager til interessen fra FCFG. Klubben var etableret i 1889 og var en af nøglefigurerne i stiftelsen af Dansk Boldspil-Union. Med 25 trofæer, herunder ni danske mesterskaber, er det en markant klub i dansk fodbolds historie. FCFG er fuldt engageret i at fortsætte med at bygge videre på divisionsholdet med en kerne af danske spillere og ønsker at fastholde en spillefilosofi med den attraktive boldomgang med angrebsfodbold, som AB altid har været kendt for. Torben Oldenborg udtaler: ”Jeg har bidraget betydeligt i mange år til at støtte AB gennem svære tider, men jeg anerkender, at der er et behov for yderligere investering for at leve op til klubbens ambitioner. Dette skal gøres på den rigtige måde og med den rigtige partner.” Oldenborg beholder også sin position som næstformand i Divisionsforeningen. ”Siden forsommeren har jeg haft mange, konstruktive samtaler og møder med FCFG’s initiativtagere om en mulig overtagelse. Udover at der kommer en markant kapitaltilførsel, har jeg fået et meget positivt indtryk af både den nye ledelse og af ejerskabsgruppen. Det skyldes ikke mindst dens store erfaring fra internationale topklubber, hvilket nu kan komme AB til gode. Dette er talentfulde fodboldfolk med en passion for sporten og en respekt for den danske fodboldkultur. Jeg vil også gerne benytte muligheden for at sig tak for støtten, det hårde arbejde og den hjælp, jeg altid har modtaget fra aktionærer, tilhængere, ansatte og frivillige.” ”Moderklubben AB ser positivt på de nye udviklingsorienterede initiativer, som den nye ejerskabsgruppe i AB A/S bidrager med,” siger Ulrik Rasch. ”Ejerskabsgruppens kompetence, input og kapitaltilførsel er afgørende forudsætninger for, at AB kan være en aktiv del af dansk divisionsfodbold i fremtiden. Vi byder AB A/S’ nye ejere velkomne til AB og ser frem til et positivt og konstruktivt samarbejde. Investeringsgruppen indeholder nøglemedlemmer som fodboldskribent Ben Lyttleton, ClipperDatas medstifter Simon Young, tidligere New York Cosmos direktør Jen Hsiang Chang, sportsanalytisk konsulent Andy Glockner og talentchef i Dell, Alex Lee. ”Vi er begejstrede for muligheden for at blive en del af en klub med så stærke traditioner,” siger Erik Stover. Med 25 års erfaring i sports- og underholdningsindustrien vil han flytte til Danmark for at blive den nye adm. direktør for AB A/S. ”Vores plan er at være fuldt engagerede i det lokale miljø i Gladsaxe, hvilket også indebærer AB’s medlemmer og tilhængere. Vi håber på støtte til vores idéer og vil drage lære af deres erfaringer og forventninger. Dette er en langsigtet investeringsplan udelukkende i AB A/S, som ikke vil være en del af en multiklub strategi eller en forsøgsordning for en investering i en klub et andet sted.” Biografier Torben Oldenborg Torben Oldenborg er 66 år og selvstændig. Oprindeligt er han uddannet inden for shipping og spedition. Han er bestyrelsesformand, direktør og indehaver af virksomheder i brancherne: Stillads, ejendomsudlejning & administration, restauration, professionel fodbold, modetøj samt øvrig investering. Han er sidedommer i arbejdsretten og har siddet i Akademisk Boldklub Gladsaxes bestyrelse siden 2004, heraf flere år som formand og hovedaktionær. Tidligere direktør i Superligaen og i 1. div. Er mangeårigt medlem af DBU´s repræsentantskab og Divisionsforeningen, hvor han er medlem af flere udvalg, næstformand og repræsentant for Divisionsforeningen i EPFL (European Leagues) Ulrik Rasch Ulrik Rasch er dansk statsborger med over 20 års erfaring som adm. direktør og kommerciel direktør, hvor han har været leder i stærke brands inden for brancher som elektronik, hurtigt omsættelige forbrugsgoder, medier og underholdning (eks. Xerox, Harman International, Egmont/Nordisk Film and Storyline Studios. Han er en erfaren bestyrelsesformand og medlem af forskellige bestyrelser hovedsageligt inden for de nordiske lande. Hans tankegang er både kommerciel og operationel såvel som strategisk og forretningsudviklende. Strategisk, pragmatisk og praktisk orienteret gennem inspirerende og motiverende lederskab. Formand for bestyrelsen i AB siden 2015. Erik Stover Erik Stover har over 25 års erfaring fra sports- og underholdningsindustrien. Han har været topleder med New Jersey Sports and Exposition Authority og Qualcomm Stadium i San Diego. Han har også været adm. direktør (CEO) for Red Bull New York (MLS) 2008 – 2011 og kommerciel direktør (COO) for New York Cosmos (NASL) 2012 – 2021. Nogle af højdepunkterne med Red Bull indeholder tilsynet med byggeriet og skabelsen af Red Bull Arena til 200 mio. $ (1,4 mia. kr.) samt ansættelsen af Thierry Henry. For disse præstationer vandt han prisen som Årets Leder i MLS i 2010. Som kommerciel direktør for New York Cosmos vandt klubben tre NASL mesterskaber på fire år, mens den købte verdensklassespillere som Raúl, Marcos Senna, Nico Kranjčar og Juan Arango. Stovers andre forretningsinteresser strækker sig over roller som adm. direktør for Match IQ Americas og var konsulent på renovationer af Hinchliffe Stadium i Paterson, New Jersey.

AB henter Yael Liesdek i...
AB A/S har skrevet kontrakt med Yael Liesdek fra SC Telstar. Liesdek er 22 år og gør sig primært på…
Sejr i mosederby
AB Gladsaxe og Brønshøj Boldklub mødtes i  træningskamp og AB vandt 1-0 på mål af Darren Sidoel efter 61 mins…
Traditionelt opgør om mosen
Det er efterhånden lang tid siden, at AB Gladsaxe og Brønshøj Boldklub kunne mødes på grønsværen. Det er Brønshøj, der…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.