Fantastisk comeback

DSC 1030
AB Gladsaxe spillede tirsdag aften mod FA 2000 i 3. runde af Oddset Pokalen. Der skulle gå mere end de normale 90 min., før sejren og videre avancement i pokalturneringen var en realitet. Når der torsdag bliver trukket lod til 4. runde, er AB stadig i bowlen.

Igen var der fantastisk stor og konstant opbakning til holdet fra AB’s fans på tribunen. Selv da AB var nede med 0-2 lød de taktfaste råb ind mod banen.

Allerede efter 8 min. kommer FA 2000 hurtigt frem på banen, en spiller løber mod baglinjen, tager et træk ind i feltet og bliver hægtet. Dommeren dømmer straffespark, som Christian Toftdahl Hansen sikkert skyder i mål til føring 1-0.
AB havde svært ved at sætte spillet, og også at få skabt målgivende chancer. FA 2000 havde bedst styr på afleveringerne, og få min. før pausefløjt, ender det direkte spil i en god chance til FA, som Hocine Derrar omsætter til et mål til føring 2-0.

2. halvleg kaster flere chancer af sig til AB. En god aflevering fra Marcelo Randolf til Christian Wagner, der tipper bolden over målmanden, men desværre sender målmanden bolden på overliggeren.
Efter 57 min. bliver Christian Wagner nedlagt i feltet, men dommerens fløjte var forbavsende tavs.
AB øget tempoet, og da der opstår en mulighed udenfor feltet midt for, skyder Layton Ndukwu og bolden ender i mål til reducering 1-2.
Blot 4 min. efter får Christian Wagner fat i bolden i feltet og skyder bolden i mål til udligning 2-2.

Hen mod slutningen af 2. halvleg er Christian Wagner igen tæt på, og Layton Ndukwu ser, at FA’s målmand står langt fremme i feltet. Layton forsøger med et skud, men målmanden er klar.
FA 2000 har flere afslutninger med skud fra distancen, men Indy Groothuizen stod i vejen.
Ikke flere chancer og ved stillingen 2-2 går kampen i forlængelse.
Der gik ikke mere end 2. min. før Ilias Namli bringer AB foran med 3-2 til kæmpe jubel på lægterne. AB var tilbage og kæmpede heroisk resten af kampen.
AB stod godt på banen og pressede højt. Det gav flere chancer, men også FA 2000 ville fortsat spille med. Godt inde i 2. halvleg af forlængelsen spiller Layton Ndukwu sig flot igennem FA 2000’s forsvar og dribler udenom målmanden. Set ude fra lignede det et klokkeklart straffespark, men dommeren vinkede afværgende. Med ca. 10 min. tilbage må Indy Groothuizen lade sig udskifte efter en hovedskabe og Albert Gaub-Jacobsen vogtede målet resten af kampen.

En glad cheftræner David Roufpanah udtaler efter kampen: ”Det var rigtig godt. Vi talte om før kampen, at vi skulle prioritere at komme tilbage til vores spil. Vi skulle ikke lade modstanderen eller resultaterne påvirke, hvordan vi spiller. Det synes jeg, vi gjorde godt. Vores første halvleg var faktisk okay, selv om det stod 2-0 til FA 2000.
Vi spillede ikke så dårligt, som resultatet viste. Så det var enkelt i pausen at vise, hvordan vi skulle spille i anden halvleg med nogle ændringer. Jeg synes, at vi kommer ud som et nyt hold i anden halvleg. Det bliver lidt mere disciplineret, lidt mere som vi gerne vil spille og så får vi resultatet. Godt arbejde af start 11 og gode indhop af alle spillerne. Det var en kæmpe god holdindsats. Så får vi den fantastiske AB atmosfære, som vi får sammen med vores fans og tilhængere. Det er bare så godt og nu skal vi nyde aftenen”.

Målmand og dagens anfører Indy Groothuizen sender denne hilsen: ”AB Fans tak fordi I er kommet her i dag. Det var en hård sejr, ind i ekstra tid, men vi fik arbejdet gjort færdig. Nu håber vi, at vi skal møde et superligahold i næste runde – og også slå dem”.

Pokalkampen gav mulighed for at give spilletid til de spillere, der ikke har spillet så meget.
Det gav følgende startopstilling:
Indy Groothuizen
Adrien Koudelka
Lucas Ørneborg
Christian Wagner
Ilias Namli
Marcelo Randolf
Mark Garly Pedersen
Christian Espensen Troelsen
Julius Lind
Ibrahim Doumbia
Pachanga Kristensen
Næste kamp er 9. spillerunde i 2. division lørdag den 30. september 2023 kl. 15.00 på Gladsaxe Stadion, hvor Thisted FC kommer forbi.
Uafgjort mod Middelfart
407 tilskuere var på lægterne fredag aften, hvor AB Gladsaxe spillede mod Middelfart i den fjerde kamp i oprykningsspillet. I…
Hjemme igen
Fjerde kamp i oprykningsspillet venter, når AB Gladsaxe tager imod Middelfart i morgen fredag den 3. maj kl. 19.00 på…
AB og ABUF inviterer til...
AB og ABUF inviterer til AB CUP 2024! Der er stadigvæk plads til flere hold ved vores årligt tilbagevendende AB…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.