AB Gladsaxe spiller i morgen, mandag den 24. februar 2025, den sidste af syv træningskampe. Brøndby IFs reservehold venter og står klar på Brøndby Stadion bane 3 kl. 11.00.
Det bliver spændende at se, hvor stærkt et hold Brøndby stiller med. Kampen bliver spillet på græs, og det er første gang, at AB spiller på græs i optakten.
Det er den sidste træningskamp i forberedelsen til forårssæsonen, og AB får en god modstander at afslutte forløbet med træningskampene.
”Der er gode faciliteter i Brøndby, og vi så efter en klub, hvor vi kunne spille på græs. Det kan vi i morgen, og vejret har været godt, så det er en god mulighed for, at vi fortsat kan forberede os den sidste tid.”
“Vi har den samme trup med, men dem der spillede meget i kampen mod Sundby, får mindre spilletid. Omvendt får dem, der spillede mindre, mere spilletid. Vores mål har jo været, at vi kunne give spillerne tæt på 90 minutter sammenlagt i de to kampe.”
“Vi håber, vi kan træne på græs sidst på ugen. Det er altid svært at skifte fra kunst til græs, men vi får nu forhåbentlig nogle dage, hvor spillerne kan omstille sig til græs. Vi havde planlagt at spille på græs nu, men vejret har jo ikke været med os. Det skal nok gå alligevel,” slutter cheftræner Joey Gudjonsson.
Trænerteamet tager følgende spillere med til Sundby:
1 Marcus Bobjerg (målmand)
2 Yael Liesdek
3 Mikkel Nielsen
4 Adrien Koudelka
5 Rasmus Brodersen
7 Noah Engell Christensen
14 Ægir Jarl Jónasson
15 Søren Ilsøe
17 Yushi Yamaya
18 Onesime Tembe
22 Agúst Hlynsson
23 Steven Simpson
30 Casper Grening
35 Pachanga Kristensen
37 Frederik Lindgaard
41 Tobias Hageltorn
43 Noah Ibsen
45 Noah Maale
88 O’Vonte Mullings
99 Nicholas Christoffersen
U19 Noah Poulsen
U19 Lulian Jakupi