AB Gladsaxe har forlænget aftalen med Emil Mygind Jensen

Aftalen er forlænget et år, så den gælder til 2026. Myg’s fodboldhistorie rækker langt tilbage. Han startede som 7-årig i FC Jonstrup, og som 12-årig begyndte han i AB, hvor han har spillet siden kun afbrudt af ½ år i Herlev IF.

Myg vendte tilbage fra Herlev IF til AB i efteråret 2021, og fik sit gennembrud i efteråret 2022, hvor han scorede 6 mål. I januar 2023 fik han en slem knæskade, som medførte operation i marts. Lige nu er Emil i gang med genoptræningen, og det går planmæssigt.

Klik her for at købe dine billetter til hjemmeåbneren lørdag den 12. august

”Det har været en meget hård periode for mig at være ude så lang tid. Udsigten til at kunne spille fodbold igen, var rigtig langt væk. Det ramte mig meget, for det var lang tid, hvor jeg var fysisk begrænset. Jeg har ikke prøvet før at være ude så lang tid, så det var ikke nemt. Det går meget bedre nu, efter jeg begyndte at løbe så småt i sidste uge. Nu føler jeg også, at jeg kan kigge fremad, og jeg er glad for, at jeg sammen med vores fysioterapeut Andreas, kan give den gas, så jeg kan komme tilbage. Jeg tror på, at jeg skal bruge en periode på at finde ind i fodboldspillet igen. Jeg skal selvfølgelig være i god fysisk og mental form, men også i det som man kan kalde fodboldform. Jeg er fast besluttet på, at jeg kommer stærkere tilbage, end jeg var før” fortæller Emil.

Cheftræner David Roufpanah udtaler: ”Emil gør gode fremskridt med sin knæskade. Han er en betydningsfuld spiller, der bringer stor energi og intensitet med på banen. Han er en vigtig del af gruppen i omklædningsrummet, og vi ser ham som en vigtig del af fremtiden”.

AB henter Yael Liesdek i...
AB A/S har skrevet kontrakt med Yael Liesdek fra SC Telstar. Liesdek er 22 år og gør sig primært på…
Sejr i mosederby
AB Gladsaxe og Brønshøj Boldklub mødtes i  træningskamp og AB vandt 1-0 på mål af Darren Sidoel efter 61 mins…
Traditionelt opgør om mosen
Det er efterhånden lang tid siden, at AB Gladsaxe og Brønshøj Boldklub kunne mødes på grønsværen. Det er Brønshøj, der…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.