AB Gladsaxe er glade for at kunne offentliggøre Daniel A. Pedersen på en treårig kontrakt. Midtbanespilleren medbringer en masse erfaring og lederskab til holdet, da han tidligere har spillet for flere store klubber i både Danmark og Norge. Pedersen har tidligere i karrieren spillet på både ligalandsholdet og U21-landsholdet.
I den danske Superliga har Pedersen optrådt i 116 kampe for Silkeborg og 87 kampe for AGF. I Eliteserien i Norge spillede Pedersen 36 kampe for SK Brann, hvor han også var anfører, samt 43 kampe i Lillestrøm. Derudover tørnede han også ud for Orange County SC i USA, hvor han står noteret for 42 kampe.
Om skiftet siger Daniel A. Pedersen: “Jeg har boet i udlandet i de sidste 6 år, så jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem til dansk fodbold. Jeg var i Parken, da AB spillede mod Silkeborg i pokalfinalen i 2001, så jeg ved at det er en klub, der hører til i dansk topfodbold.”
Pedersens internationale erfaring og lederegenskaber forventes at styrke holdet i den nye .
“Jeg kommer ind med en masse erfaring og motivation. Vi har et ungt mandskab, og jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dem så meget som muligt. Jeg har selv prøvet at være i deres position, så jeg ved, hvor vigtig den hjælp kan være.” uddyber Pedersen.
Cheftræner David Roufpanah fortæller følgende om den nye tilføjelse: “Daniel har en vision og pasningsspil i topklasse. Oven i det får vi en megetsulten spiller, der stadigvæk kan nå et niveau mere. På grund af sine lederevner og sit høje arbejdstempo bliver Daniel også kaptajn for holdet i sæsonen 2023/24, da han bringer masser af erfaring og mere professionalisme til omklædningsrummet.”
AB Gladsaxe byder Daniel A. Pedersen hjerteligt velkommen til klubben!