AB Gladsaxe henter Erik Lindell

Foto: Bildbyrån

AB Gladsaxe og den 27-årige højreback, Erik Lindell, har netop underskrevet en 3-årig kontrakt, der betyder, at svenskeren med øjeblikkelig virkning skifter til AB fra Allsvenskan-klubben Degerfors IF. 

Den alsidige Lindell, der også kan spille venstreback eller højre midtbane kommer til klubben med værdifuld erfaring fra den bedste svenske række, hvor han i går spillede og scorede i sin sidste kamp for Degerfors IF. 

Lindell har spillet 164 kampe for Degerfors IF, heraf 49 af dem i Allsvenskan. I sine seks sæsoner i klubben nåede han at score 5 mål og lave 38 assists. Lindell toppede også assistlisten på holdet i sæsonen 2019/20, hvor hans 10 assists var med til at rykke Degerfors op i den bedste svenske række. 

“Erik kommer ind med stor erfaring fra Allsvenskan og Superettan. Han var en vigtig del af det Degerfors-hold, der rykkede op i Allsvenskan. Erik er en box-to-box-spiller med en stærk evne til at sætte sine holdkammerater op. Han er en rigtig holdspiller med et godt overblik og kvalitet i afleveringerne på den sidste tredjedel. I Erik får vi endnu en god og ledende personlighed til omklædningsrummet, som kan hjælpe de yngre spillere med at vokse,” siger AB’s cheftræner, David Roufpanah.

Alle i klubben byder Erik Lindell velkommen til AB.

Foto: Bildbyrån
Sejr gav 3 vigtige point
AB Gladsaxe spillede i dag den 9. kamp i grundspillet i 2. division mod Thisted FC. I forhold til sidste…
Jagten går ind!
Lørdag 30. september 2023 kl. 15.00 tager Thisted FC den lange tur til Gladsaxe Stadion, hvor AB venter. Thisted FC indtager…
Velje BK gæster Gladsaxe Stadion
Vi tager imod Superliga-holdet Vejle BK i fjerde runde af pokalturneringen. Mere info følger.

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.