AB Gladsaxe vandt tidligere i dag 2-1 i den anden træningskamp op til sæsonstarten. Modstanderen var Concordia, som AB mødte i det nordlige Hamborg. Mathias Seidel, som er præsident for den tyske klub, udtalte før kampen: ”For os er det en god test. Det bliver en test mod et hold, som vi intet kender til. Vi vandt senest en pokalkam
p, men det kan vi ikke bruge til noget i dag. Vi har et ungt hold, så det er både meget interessant og spændende”.
Fokus på omsætning fra træning til kamp
Cheftræner David Roufpanah udtalte før kampen: ”Kampen skal bruges til fortsat at styrke vores forsvarsspil. Vi har trænet en del på vores angrebsspil og de elementer vi har trænet, skal vi forsøge at bruge i kamp, så det ikke bare bliver på træningsbanen, vi kan udføre det. Så det er vores udgangspunkt for denne kamp”.
Concordia Hamburg bringer sig foran
AB lagde hårdt ud, og allerede efter et minut, havde AB den første chance. Desværre gik der kun to minutter, før Concordia bragte sig foran med et mål efter en for kort tilbagelægning. Herefter var AB klart dominerende resten af kampen, og styrede spillet på Concordias banehalvdel. Concordia kom enkelte gange på AB’s banehalvdel, og var farlige indtil AB’s forsvar erobrede bolden og spillede sig flot ud af tyskernes pres. AB’s angrebsspil flød i perioder flot, og det gav også afslutninger, hvor bl.a. Daniel A. Pedersen sendte et skud på overliggeren. AB var flere gange hurtigst på bolden efter at Concordias målmand havde pareret en afslutning. Det gav fornyede chancer, men det må siges, at udnyttelsen ikke var særlig god. Emil Wass var tæt på at score, da han overraskede Concordias målmand med et kraftfuldt skud. Christian Wagner havde flere chancer, men havde ikke helt timingen på plads. En lang aflevering til Killian van Mil førte til det udlignende mål. Concordia får et frispark på kanten af feltet, men Indy Groothuizen i AB’s mål var klar.
Så kom ABs føringsmål
Kun 10 min. ind i 2. halvleg kan Christian Wagner score føringsmålet til 2-1 efter en god aflevering fra Marc Garly Petersen. Der var optræk til enkelte chancer til Concordia. Blandt andet opstod pludselig en åben chance, men Magnus Nissen, som var kommet ind fra 2. halvlegs start, blokerede skuddet flot. AB fortsatte angrebsspillet, og have muligheder for at omdanne chancer i flere mål. Tæt på kampens slutning fik Concordia en omstilling, som de kunne have udnyttet til en udlign
ing. De havde dog ikke regnet med Pachanga Kristensen, som løb bolden op og reddede på stregen.
Vi skal blive skarpere
Efter kampen udtalte cheftræner David Roufpanah: ”Vi får flyttet bolden rundt på banen på en god måde. Vi udnytter hinanden godt, men sammenl
agt er der stadigvæk meget at arbejde med endnu. Vi skal blive bedre i det defensive arbejde og vi skal have bedre sammenspil. Men det er godt med sådan en tur, vi er på her i weekenden. Det er godt for holdet og godt for staben. Det er godt at have tid sammen. Vi får også spillet en god kamp. Vi skaber masser af målchancer,
som var vores mål for kampen, men vi skal lave mange flere mål end to, så vi skal blive skarpere. Vi har allerede fokus på næste kamp og på udviklingen af holdet”.
Trænerteamet havde valgt følgende startopstilling:
Indy Groothuizen
Erik Lindell
Adrien Koudelka
Daniel A. Pedersen
Emil Wass
Killian van Mil
Christian Wagner
Marcelo Randolf
Mark Garly Pedersen
Christian Espensen Troelsen
Emiliano Gomez
Følgende kom ind i 2. halvleg:
Magnus Nissen
Hakim Sighaoui
Ilias Namli
Emiliano Arrieta
Oliver Drost
Ibrahim Doumbia
Pachanga Kristensen
Frederik Lindgaard
Næste træningskamp er lørdag den 29. juli 2023 kl. 12.00 på AB Skovdiget mod FA 2000.