AB skriver kontrakt med Ahmed Hassan

AB har skrevet kontrakt med Ahmed Hassan, der senest har optrådt for Hillerød i NordicBet Ligaen. Ahmed har skrevet under på en aftale der løber til sommeren 2025.

Ahmed Hassan AB

“Vi er begejstrede for at have skrevet under med Ahmed, der styrker vores muligheder på den sidste tredjedel. Ahmed kommer med god erfaring fra både NordicBet Ligaen og 2. Division. I vores samtaler med ham, var det tydeligt at vi får en meget motiveret spiller, der tilføjer os gode offensive kvaliteter.” siger cheftræner David Roufpanah.

Ahmed vil officielt møde ind sammen med holdet til opstart den 12. januar, efter at have brugt den første halvdel af 2023/2024 sæsonen hos Hillerød. Før Hillerød, havde han 9 mål og 3 assist i 32 kampe for Nykøbing in 2022/2023 NordicBet Liga sæsonen. Hos Næstved scorede han 30 mål og havde 8 assist i 58 kampe i 2. Division i løbet af 2020/2021 og 2021/2022 sæsonerne.

“AB er en klub med en lang historie og efter en god snak med David blev jeg overbevist om at det kan være det helt rigtige step for mig. Jeg mener selv AB har potentiale til at spille på højere niveau og håber jeg kan være en del af det, der kan få AB opad.” udtaler Ahmed Hassan.

Ilias Namli udlejes til FA2000

DSC00927
Ilias Namli efter kampen mod FC Nordsjælland

Samtidig, har vi valgt at udleje angriber Ilias Namli, der i foråret vil tørne ud for FA2000 i 2. Division. “Vi føler at Ilias er et sted hvor han har brug for kontinuerlig spilletid på seniorniveau for at kunne tage det næste skridt i sin udvikling. I løbet af efteråret fik han spilletid på både 1. senior og U19 holdet, men vi forventer at muligheden for yderligere minutter for FA2000 kan være med til at underbygge den gode udvikling han er inde i.” siger David Roufpanah.

Ydermere, har fløjspiller Abel Walatee haft et ønske om at vende hjem til Australien. Vi har valgt at imødekomme hans ønske og har fritstillet ham pr. 31/12-2023. Han optrådte i 4 kampe i løbet af efteråret hvor det blev til et enkelt mål i Oddset Pokalen. Han havde også 2 mål i 5 kampe for AB U19.

AB henter Yael Liesdek i...
AB A/S har skrevet kontrakt med Yael Liesdek fra SC Telstar. Liesdek er 22 år og gør sig primært på…
Sejr i mosederby
AB Gladsaxe og Brønshøj Boldklub mødtes i  træningskamp og AB vandt 1-0 på mål af Darren Sidoel efter 61 mins…
Traditionelt opgør om mosen
Det er efterhånden lang tid siden, at AB Gladsaxe og Brønshøj Boldklub kunne mødes på grønsværen. Det er Brønshøj, der…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.