AB spiller sig tilbage i top 6 med sejr.

DSC00363
Fotokredit: AB Forever

AB Gladsaxe spillede her i aften den 7. kamp i grundspillet. Det blev til en flot sejr på 2-0 over Fremad Amager. I forhold til sidste kamp hvor modstanderen var FC Roskilde, var der fem ændringer i startopstillingen: Hørdur Askham var tilbage efter landskampe for Færøerne, Christian Espensen Troelsen, Daniel A. Pedersen, Lucas Ørneborg og debutant Darren Sidoel startede på banen. Ud var gledet Pachanga Kristensen, Emiliano Arrieta, Emiliano Gomez, Killian van Mil og Christian Wagner.

Det gav følgende startopstilling:

3 Erik Lindell

4 Adrien Koudelka

5 Rasmus Brodersen

6 Daniel A. Pedersen

8 Darren Sidoel

16 Albert Gaub-Jacobsen

18 Lucas Ørneborg

22 Tim Freriks

24 Mark Garly Pedersen

26 Christian Espensen Troelsen

40 Hørður Askham

AB havde ændret lidt i formationen og spillede med en 3-mands forsvarskæde. Darren Sidoel gjorde et rigtig godt indtryk i sin debutkamp, og allerede efter 3 min. spiller han Tim Freriks fri med en fantastisk aflevering, og Tim Freriks scorer til 1-0. Efter målet bølger spillet frem og tilbage. AB får efterhånden mere spil og Fremad Amager får sin første reelle chance efter 17. min. på et hovedstød, som ender i favnen på Albert Gaub-Jacobsen.

Darren Sidoel og Mark Garly Pedersen havde et energisk løbepensum og bandt midtbanen godt sammen. Efter 27 min. laver Rasmus Brodersen en god skarp aflevering til Tim Freriks, der efter to driblinger kunne sende bolden i mål til føring 2-0.

Efter scoringen til 2-0 foretager Fremad Amager en udskiftning og lægger Louis Keita tæt på Tim Freriks. Der var gennem kampen flere chancer til AB end der var til Fremad Amager, som spillede og kombinerede hurtigt og flot, men det kom ikke rigtigt til farlige afslutninger. Fremad Amager forsøgte at lægge et pres på AB fra 2. halvlegs start og havde indenfor de første 3 min. hele 3 hjørnespark, som AB dog fik afværget godt. AB havde flere chancer, men der var ikke konsekvens nok i afslutningerne. Det var dog meget tæt på, da kombinationerne flød mellem Tim Freriks, Mark Garly Pedersen og Lucas Ørneborg, men desværre blev Lucas Ørneborg dækket godt af. Ilias Namli kom på banen sidst i kampen og nåede at kreere en afslutning, men målmanden var parat med en redning.

Der var fin stemning på Gladsaxe Stadion, hvor AB’s fans igen gav solid opbakning til holdet. Det var en godkendt og flot kamp af et meget energisk og fokuseret AB-mandskab, der kæmpede rigtig godt.

Cheftræner David Roufpanah sagde disse ord om kampen: ”Det var fantastisk dejligt med en sejr i dag. Der var en rigtig god energi i holdet. Det var godt at se. Den måde spillerne stod sammen på og i hver eneste situation spillede vi hårdt. En god aften med tre gode point. Vi spillede mere kontrolleret og disciplineret i dag. Vi skaber også gode chancer. Det var klart en god kamp fra vores side. Vi kan selvfølgelig blive endnu bedre. Vi har mange sekvenser, vi kanudvikle. Så det er positivt. Men nu skal vi nyde de tre point og det skal vi gøre sammen med vores fans. Sådan som vi kommer ud til kampen på Gladsaxe Stadion sammen med vores fans – det er bare fantastisk”.

Anfører Daniel A. Pedersen fulgte op på sejren med disse ord: ”Dejligt med en sejr i dag. Det var en rigtig holdsejr – vi kæmpede alle sammen ekstremt godt for hinanden. Vi står godt på banen. Vi kontrollerer kampen, men kommer mod slutningen af kampen til at stå lidt for lavt og vi vil ikke stå så lavt. Men det er meget naturligt, når man har en 2-0 føring. De skaber ikke så meget og bliver aldrig rigtigt farlige. De har lidt ”lige-ved-og-næsten chancer. De var stærke på standarder, men det synes jeg også, vi var og stod godt imod. Vores forsvar står ekstremt godt i dag. Vi fulgte vores gameplan godt. Vi kan spille bedre, men det skal nok komme. Det vigtigste var de tre point”.

Se opstillinger, ud- og indskiftninger, advarsler og tidspunkter for målscoringer.

Næste kamp bliver spillet lørdag den 23. september kl. 14 på udebane mod Middelfart.

Forløsende sejr mod topholdet
AB Gladsaxe spillede i den sidste hjemmekamp på Gladsaxe Stadion inden vinterpausen mod 2. divisions tophold Fremad Amager. AB havde…
Sidste hjemmekamp inden vinterpausen
AB Gladsaxe tager i morgen lørdag den 9. november imod 2. divisions tophold Fremad Amager til efterårets sidste hjemmekamp. Fremad…
Frustrerende nederlag i Næstved
AB Gladsaxe spillede i dag mod Næstved BK i Næstved. Kampen endte med et nederlag på 1-0 efter et hjørnespark,…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.