Når Akademisk Boldklub Gladsaxe senere i dag går på banen bliver det med sikkerhedssko-giganten Airtox som den nye officielle hovedsponsor for AB Gladsaxes førstehold.
Hos AB Gladsaxe er man meget glad for aftalen, fortæller administrerende direktør, Erik Stover.
“Airtox er en fantastisk partner for os. De er et af de hurtigst voksende mærker i Danmark og de har et godt ry. Med partnere som Airtox bringer vi stor værdi til vores stærke partnernetværk og positionerer vores klub til mere vækst i fremtiden.”
Et naturligt valg
Sponsoratet løber i første omgang til og med 2024, og hos Airtox ser man det som naturligt valg at lægge et stort sponsorat hos en af landets mest traditionsrige fodboldklubber, fortæller administrerende direktør, Henrik Wiingaard-Madsen.
Den officielle lancering af partnerskabet vil finde sted på i dag på Gladsaxe Stadion, hvor holdet vil præsentere partnerskabet på den nye spillertrøje.
Om Airtox
Airtox er det trendsættende luksusmærke inden for professionelt fodtøj, spækket med morgendagens teknologier. Mærket er synonymt med luksus, mode og vildskab og kendt for at sætte trend i markedet.