Alle mand til Østerbro Stadion

Alle mand til Østerbro Stadion
AB Gladsaxe skal igen spille topkamp. Denne gang mod B.93 i morgen fredag den 24. marts kl. 19.00 på Østerbro Stadion, Gunnar Nu Hansen Plads 7. B.93 indtager 2. pladsen i 2. division og AB ligger på 3. pladsen, så der er lagt op til en meget spændende og jævnbyrdig kamp. AB hentede et flot point mod rækkens førerhold, Aarhus Fremad i forårssæsonens første runde. I anden runde i sidste uge var AB oversidder, da kampene som bekendt udgår mod Jammerbugt FC. B.93 er kommet forrygende i gang med forårssæson. Det har givet sejre på 2-0 over Thisted FC og 3-1 over FC Roskilde. Så der venter AB en formstærk modstander. I de to klubbers første møde i september måned vandt AB med 3-1 på Gladsaxe Stadion. AB’s mål blev ved den lejlighed scoret af Emil Mygind, Frederik Ellegaard og Emil Wass. I fredagens kamp mod B.93 må AB undvære Frederik Ellegaard, der sidder ude med karantæne. Cheftræner Patrick Birch Braune udtaler: ”Vi glæder os til fredagskampen mod B.93. Det bliver sindssyg spændende. Det var en fremragende kulisse sidst vi spillede derinde en fredag aften. Det håber vi, at vi får lov til at opleve igen. Det er selvfølgelig en rigtig svær modstander, som er rigtig stærke og bare er et godt mandskab. Når man kigger ned over papiret med deres navne, så er det godt sat sammen. Det kræver en vis respekt. Vi har også selv vist kvalitet og vi skal tro på egne evner. Der venter et ægte topopgør på Østerbro”. Nu ses vi jo alle på Østerbro Stadion – men er du forhindret, så kan du streame kampen på: https://2-division.dk/streaming
Trænerteamet råder over følgende bruttotrup: 1 Oliver Børner Thorup (mål) 2 Rasmus Møller 3 Gustav Overgaard Hansen 5 Adrien Koudelka 6 Daniel Warmbach 8 Emil Wass 11 Oliver Angus 17 Christoffer Thrane 18 Lucas Ørneborg 19 Albert Nørager 21 Alessio Alicino 22 Silas Trier Madsen 23 Marcelo Randolf 25 Tobias Brogaard (mål) 26 Christian Espersen Troelsen 28 Emiliano Gomez 30 Marcus Mustac Gudmann 37 Asger Højmark-Jensen Foto: AB Forever

AB henter Yael Liesdek i...
AB A/S har skrevet kontrakt med Yael Liesdek fra SC Telstar. Liesdek er 22 år og gør sig primært på…
Sejr i mosederby
AB Gladsaxe og Brønshøj Boldklub mødtes i  træningskamp og AB vandt 1-0 på mål af Darren Sidoel efter 61 mins…
Traditionelt opgør om mosen
Det er efterhånden lang tid siden, at AB Gladsaxe og Brønshøj Boldklub kunne mødes på grønsværen. Det er Brønshøj, der…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.