Emil Mygind: Vejen Tilbage

Efter næsten et år væk fra fodbold, er Emil Mygind så småt begyndt at vende tilbage til træningsbanen. I marts 2023 blev Mygind opereret efter at have pådraget sig en alvorlig knæskade en i træningskamp.

Mygind, der har været ude siden sin operation sidste år, delte sine tanker om rehabiliteringsprocessen og det mentale aspekt af at vende tilbage til sporten efter så lang tid.

Tilbage på træningbanen

“Det har været mega fedt,” udtalte Mygind om sin tilbagevenden til træningen med holdet. “Nu har det været lang tid, hvor jeg har set på udefra, så her efter nytår begyndte jeg at være mere og mere med og føle mig som en fodboldspiller igen, og det er virkelig fedt.”

Rehabiliteringsprocessen har været en udfordrende rejse for Mygind, der deler, hvordan han gradvist har taget små skridt i løbet af de sidste 12 måneder. 

“Det har været en lang periode med mange steps. I starten var det meget små steps, hvor jeg f.eks. startede med at bøje knæet 30 grader og 60 grader. 

“Efter sommerferien kunne jeg begynde at løbe igen, og i denne periode synes jeg, det tog fart. Jeg kunne lige pludselig begynde at kigge frem og arbejde på det, og ikke være ked af, jeg fik skaden. Jeg synes det har været en god proces, og er glad for at have haft Andreas til at styre slagets gang.”

Fokus på andet end fodbold

Det kan være svært at bevare et positivt synspunkt gennem en lang rehabiliteringsproces. 

“Når jeg ikke kunne spille fodbold, har jeg fokuseret på at finde glæden ved andre ting,” fortæller han. 

Derfor har det været vigtigt for Mygind at holde sig beskæftiget i den periode, hvor han har været væk fra banen.

“Jeg har studeret og prioriteret det rigtig meget både fagligt og socialt det sidste år. Det har været vigtigt for mig at bruge min tid på den del af mit liv. Så har jeg også prøvet at gøre hvad jeg har kunne for at hjælpe holdet udenfor banen.”

Selvom genoptræningsprocessen har haft sine udfordringer, har Mygind været glad for at være tilbage på banen med holdet.

“Det er generelt meget sjovere at være med og få lov til at spille,” fortæller han. 

Mindre tilbagefald

Desværre har Mygind stødt på nogle tilbagefald i sin genoptræningsproces, herunder fald i muskelstyrke, hvilket har krævet yderligere fokus og tilbagevenden til styrketræning. 

“Jeg kan stadig mærke det i knæet både fysisk, men også lidt psykisk. Jeg var lidt mere påpasselig specielt i starten.” fortæller han.

“Jeg nåede at træne fuldt med i to uger i streg i starten af marts. Det var rigtig fedt, men også hårdt. Vi lavede nogle tests en gang om ugen, hvor vi målte styrken i forlårsmusklen og baglårsmusklen, fordi det er meget vigtigt, at de er lige stærke, og der ikke er for stor forskel på højre og venstre eller forlår og baglår.”

“Vi kunne se på målingerne, at min styrke især i venstre forlår begyndte at falde, hvilket er normalt, når man begynder at løbetræne og ikke styrketræne lige så meget. Men den faldte for meget i forhold til, hvad der er forsvarligt, og der var risiko for en ny skade. Der valgte vi at tage et skridt tilbage og fokusere på at få styrken op i venstre forlår, så den rammer den samme som i højre forlår, og så blive ved med at bygge på baglårene, som lige nu er rigtig gode og lige hinanden.”, uddyber han.

Trods tilbagefaldene er Mygind fast besluttet på at vende stærkere tilbage på banen. 

“Det var en faglig vurdering ude hos min læge, at jeg skulle fokusere på det inden der er udsigt til kamp. Det er mega fedt, vi kan lave de her test, for ellers havde jeg bare fortsat med at træne og spille, og så var det måske gået galt.” fortæller han afslutningsvis.

Sejr på 1-0 mod Nykøbing...
AB Gladsaxe fulgte op på de sidste kampes fine resultater i oprykningsspillet og vandt 1-0 i kampen mod Nykøbing FC.…
Afsted til Falster
AB Gladsaxe skal følge op på den fine start i oprykningsspillet, når holdet i morgen fredag den 26. april 2024…
Mikkel Brund forlænger aftalen
AB har forlænget kontrakten med midterforsvareren Mikkel Brund med 2,5 år frem til december 2026. “Mikkel har været en fantastisk…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.