Emil Wass skifter til FC Helsingør

DSC 0557Den 23-årige midbanespiller Emil Wass forlader AB Gladsaxe efter tre sæsoner og 70 kampe i AB-trøjen. Emil skifter til NordicBet Liga-holdet FC Helsingør, der har købt spilleren fri af sin kontrakt i AB Gladsaxe. Beslutningen kommer som et resultat af Emils eget ønske om at søge nye udfordringer på et højere niveau.

Klubben har ikke haft intentioner om at stoppe samarbejdet med Emil, men respekterer, at hans personlige ambitioner har ført til denne beslutning.

“Vi var alle overraskede og kede af Emils ønske om at forlade klubben,” siger administrerende direktør Erik Stover.

“Vi troede, at Emil var engageret i AB og vores genopbygningsplan. Vi havde ingen intentioner om at afslutte samarbejdet med Emil, og vi er kede af at se ham forlade klubben. Han har truffet en beslutning, og vi kan ikke gøre andet end at respektere den,” uddyber Stover.

Selv fortæller Emil: “Jeg har haft to fantastiske år i AB og været utroligt begejstret for klubben og projektet. Men det er det perfekte tidspunkt i min karriere til at udfordre mig selv på et endnu højere niveau. Jeg vil gerne takke alle i klubben for deres kæmpe støtte, og en særlig tak skal lyde til vores fantastiske fans.”

Vi ønsker Emil alt det bedste i fremtiden.

0-0 i en jævnbyrdig testkamp...
AB Gladsaxe spillede i dag testkamp mod HB Køge på udebane. Kampen sluttede 0-0. Det var en god træningskamp mellem…
Klar til næste testkamp mod...
AB Gladsaxe spiller i morgen, fredag den 17. januar 2025 kl. 11, den anden testkamp inden sæsonstarten. Modstander er HB…
Stærkt spil sikrede sejr i...
AB Gladsaxe spillede i dag mod Hvidovre IF i den første træningskamp efter vinterpausen. AB startede med Marcus Bobjerg på…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.