FA 2000 gæster Skovdiget

AB Gladsaxe spiller i morgen søndag den 11. februar 2024 den anden træningskamp i vinteropstarten. På trods af et knebent nederlag mod Trelleborg FF, så skal AB følge op på en fint spillet træningskamp.

Modstander er FA 2000, der besøger Skovdigets kunstgræsbane. Kampen starter kl. 12.00. FA 2000 og AB er to hold, der har mødt hinanden rigtig mange gange i både træningskampe, pokalkampe og turneringskampe. Alene i efteråret mødte de to hold hinanden tre gange. 2-2 blev det i august måned på Frederiksberg. AB slog FA 2000 ud af pokalturneringen i september måned efter en drabelig dyst, der skulle ud i forlænget spilletid før AB kunne vinde med 3-2. AB var nede med 0-2 efter 1.halvleg. Sejrsmålet blev i øvrigt scoret af Ilias Namli, der her fra 1. januar 2024 netop er udlejet til FA 2000. Endelig sluttede AB efterårssæsonen af i november måned med en sejr på 3-2 sejr over FA 2000 på Gladsaxe Stadion. Det var den kamp, der blev spillet på græsbanen ved siden af stadion.

FA 2000 spiller sin fjerde træningskamp på søndag i deres opstart. Senest vandt FA 2000 med 2-1 over Brønshøj BK. Det bliver også endnu et gensyn med FA 2000 cheftræner Semere Haile, der spillede i AB fra årsskiftet 2012 til sommeren 2014 og som også har haft flere træneropgaver i AB.

Cheftræner David Roufpanah udtaler: ”Vi har fire træningskampe til at teste vores taktik og hvordan vi godt vil spille i sæsonen. Så det er en forberedelse til de 16 kampe, der venter i sæsonen. Vi skal bruge træningskampene til at afprøve vores idéer. Det bliver en anderledes træningskamp end sidst og det vil hver træningskamp være, for de vil hver især have deres fokus. Selvfølgelig håber jeg, at vi får flere af de gode sekvenser fra kampen mod Trelleborg at se mod FA 2000. Vi havde nogle rigtig gode og intensive sekvenser med nogle gode omstillinger, som vi godt kunne have skabt nogle bedre chancer på. Så det håber jeg på, at vi kan gøre bedre. Vi skal også holde bedre fast i bolden og få spillet noget mere og have mere tålmodighed. Så vi får den variation i tempo, som vi gerne vil have”.

Nedenstående trup er udtaget til kampen:

Adrien Koudelka

Rasmus Brodersen

Daniel A. Pedersen

Flamur Dzelili

Søren Ilsøe

Albert Gaub-Jacobsen (målmand)

Christian Wagner

Tim Freriks

Mark Garly Pedersen

Emiliano Gomez

Julius Lind

Ibrahim Doumbia

Frederik Lindgaard

Jesper Sørensen (målmand)

Ahmed Hassan

Yushi Yamaya

Ágúst Hlynsson

Mikkel Brund

 

Alle er velkomne på Skovdiget – så find de lange underbukser, tophue og vanter frem.

AB henter Yael Liesdek i...
AB A/S har skrevet kontrakt med Yael Liesdek fra SC Telstar. Liesdek er 22 år og gør sig primært på…
Sejr i mosederby
AB Gladsaxe og Brønshøj Boldklub mødtes i  træningskamp og AB vandt 1-0 på mål af Darren Sidoel efter 61 mins…
Traditionelt opgør om mosen
Det er efterhånden lang tid siden, at AB Gladsaxe og Brønshøj Boldklub kunne mødes på grønsværen. Det er Brønshøj, der…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.