AB Gladsaxe skal i de kommende to kampe møde Thisted FC. Den første kamp løber af stablen i morgen, søndag den 14. maj 2023, på hjemmebanen på Gladsaxe Stadion kl. 14.00. Syv dage senere går turen til Nordjylland, hvor der så er returopgør på Sparekassen Thy Arena (Lerpytter) søndag den 21. maj kl. 14.00. I morgen er der gratis adgang for borgere i Gladsaxe – billetten skal hentes på www.boldbillet.dk, hvor der skal betales 5 kr. i billetgebyr. Husk at vise dit sundhedskort ved indgangen.
AB har haft et godt tag på Thisted FC i denne sæson og har høstet 6 point i de to kampe. Den første kamp i oktober måned i Thisted vandt AB med 2-1. Det blev også til en sejr på 2-1 til AB i efterårssæsonens sidste kamp på Gladsaxe Stadion.
Der skal dog en helt anden præstation til end i kampen mod B93 i sidste weekend for at hente den tredje sejr.
Thisted FC tabte deres seneste kamp med 4-1 hjemme i Thisted. Ingen af holdene har spillere i karantæne.
I tabellen indtager Thisted FC 6. pladsen, og AB 5. pladsen, så ingen af de to hold er kommet flyvende fra start i Oprykningsspillet.
Kampen dømmes af Casper Thorsøe Jr.
Simon Ervolder Andresen udtaler før kampen: ”Det er endnu en hjemmekamp på Gladsaxe Stadion, og der er gratis entré for byens borgere, så håber vi på stor opbakning. Vi har haft en rigtig fin træningsuge. Spillerne har reageret rigtig godt på sidste søndags nederlag. Vi har evalueret og set video. Vi vil komme ud med en anden indstilling: Vi vil præsentere os bedre end vi gjorde mod B93 både på vores mentalitet, udtryk, attitude og indstilling. Hvis vi kan gøre det, tror vi også på tre point.”
Trænerteamet har udtaget følgende bruttotrup:
1 Oliver Børner Thorup (mål)
2 Rasmus Møller
3 Gustav Overgaard Hansen
5 Adrien Koudelka
6 Daniel Warmbach
7 Frederik Ellegaard
8 Emil Wass
11 Oliver Angus
15 Søren Ilsøe
16 Albert Gaub-Jakobsen (mål)
17 Christoffer Thrane
19 Albert Nørager
21 Alessio Alicino
22 Silas Trier Madsen
23 Marcelo Randolf
28 Emiliano Gomez
29 Frederik Lindgaard
30 Marcus Mustac Gudmann
Startopstillingen offentliggøres på Facebook og Instagram en time før kampstart.