Killian van Mil klar til at tage sit spil til næste niveau

Tidligere i dag kunne AB officielt byde Killian van Mil velkommen til klubben. Med van Mil har AB fået en talentfuld og spændende spiller, der er klar til at tage sit spil til næste niveau.

Selv ser Killian klubben som det perfekte sted til at udfordre sig selv og udvikle sit talent, og med blikket rettet mod fremtiden er han fast besluttet på at gøre en markant forskel på banen.

“Jeg er imponeret over det professionelle miljø og ambitionerne, klubben har. Jeg tror, at AB er det perfekte sted for mig at udvikle mig og vokse som

killian van mil

spiller,” fortæller Killian.

van Mil er bevidst om ansvaret og forsikrer, at han vil gøre sit absolut bedste for at bidrage til klubbens succes i den kommende sæson.

“Jeg vil gerne takke klubben for deres tillid til mig. Jeg vil gøre mit bedste på banen og yde alt, hvad jeg kan for at bidrage til klubbens succes.”

Den alsidige offensive spiller ser frem til at møde fansene, og han håber på at kunne skabe mange nye og gode oplevelser sammen med dem i den kommende sæson.

“Jeg kan ikke vente med at møde fansene! Jeg håber, at vi sammen kommer til at opleve store øjeblikke, og jeg vil ihverfald gøre mit bedste for at leve op til deres forventninger,” uddyber van Mil.

Den talentfulde 23 årige, der står noteret for 28 mål og 15 assists i 71 kampe for VV Katwijk, som lige nu ligger på en 3. plads i Tweede Divisie i Holland glæder sig til at tilslutte sig holdet til sommer.

“Jeg er taknemmelig for denne nye mulighed, og jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt, for at tilpasse mig det i Danmark, den nye kultur og spillestil. Jeg er klar til at bære klubbens trøje med stolthed,” fortæller han afslutningsvis.

van Mil har skrevet kontrakt frem til 2025 og forventes at være klar for holdet til den kommende sæson.

Mod Nykøbing på Gladsaxe Stadion
Der venter AB Gladsaxe endnu to kampe i påskeugen. Den første bliver spillet i morgen Skærtorsdag den 28. marts 2023,…
Vejen til AB: Rasmus Brodersen
Den hurtige og angrebsivrige venstreback Rasmus Brodersen skiftede i sommers B.93 ud med AB efter at have tilbragt en stor…
Pointlighed i Skive
AB Gladsaxe spillede i dag i Skive den første kamp i påskeugen. Det var en kamp om vigtige point i…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.