Første træningsuge viser gode takter

Efter en velfortjent ferie er holdet igen tilbage på Skovdiget. Her bød den første uge bl.a. på en variation af fysiske træningspas, hvor drengene også fik mulighed for at stifte bedre bekendtskab med klubbens nye health- og performance coach, Fabiana Alcalà.

DSC01481

Efter den første uges intensive træning udtaler assistenttræner Senthu Ariyanayagam: “Det har været en god første uge. Holdet er kommet godt tilbage og har givet den gas lige fra starten. Fokus har ikke været så meget på taktik og hvordan vi gerne vil spille, men mere på at komme ud og løbe en masse meter.”

Tilbage i god form

“Drengene er kommet tilbage i god form. De brænder en yoyo-test af sidste lørdag med et rigtig godt gennemsnit i holdet. Så det viser, at de har holdt formen godt ved lige i pausen. Det er vi superglade for. Vi har et godt afsæt rent fysisk, som vi så kan bygge videre på. Det betyder også, at vi kan have mere fokus på de spillemæssige detaljer.”

DSC01207 scaled e1705859968845

En stor familie

Efter en lang efterårssæson sammen har holdet opnået en bedre harmoni, og ved indkaldelsen var stemningen derfor også rigtig god.

“Vores hold er blevet meget mere harmonisk. Spillerne snakker meget mere med hinanden, og da de mødte ind, var det som en stor familie, hvor alle var rigtig glade for at se hinanden igen,” fortæller Ariyanayagam afslutningsvis.

Den første træningsuge sluttede med en intens crossfit-session lørdag formiddag hos Gladsaxe Crossfit.

AB møder en række hold i forberedelserne til den første turneringskamp d. 10 marts. En oversigt over modstandere og datoer vil blive offentliggjort meget snart.

Mosederby og lokalopgør venter i...
I midten af juli er AB tilbage på træningsbanen frem mod den nye sæson i CampoBet 2. Division. Nu er…
AB henter Jeppe Gertsen på...
Akademisk Boldklub A/S har skrevet kontrakt med forsvarsspiller Jeppe Gertsen. 28-årige Gertsen har underskrevet en aftale på 3 år, der…
Kampprogram for CampoBet 2. Division...
For få uger siden sluttede AB 2. Division af med den femte sejr på stribe, da Næstved blev slået med…

Tilmeld Nyhedsmail