Gladsaxe Stadion lukker for i år! 

På grund af de kolde vinterforhold og banens frosne tilstand, har Gladsaxe Kommune taget beslutningen at lukke stadion for resten af året. Denne beslutning er truffet med henblik på spillernes sikkerhed og for at bevare banens kvalitet til genoptagelse af fodboldsæsonen i marts 2024. 

Den frosne bane giver nogle udfordringer, der kræver omfattende vedligeholdelse og banevarme, hvilket er afgørende for at sikre optimale spilleforhold. Derfor vil Gladsaxe Stadion forblive lukket indtil 2024. 

Dette betyder dermed også, at den planlagte kvartfinalekamp i Oddset Pokalen mod FC Nordsjælland, som var planlagt til at blive spillet på Gladsaxe Stadion den 9. december kl. 15:30, desværre bliver rykket til et andet stadion. Mere information følger meget snart.

Vi forstår, at dette kan være skuffende for vores fans, men vi er nødsaget til at prioritere spillernes sikkerhed.  

Vi takker for forståelsen og støtten fra vores fans og ser frem til at byde jer velkommen tilbage på Gladsaxe Stadion i det nye år. 

Sæsonafslutning mod Næstved – måske...
Det er sidste kamp i sæsonen, når AB Gladsaxe tager turen til Næstved, hvor Næstved Boldklub venter lørdag den 14.…
AB og Søren Ilsøe forlænger
Akademisk Boldklub A/S har tilføjet et år til midtbanespiller Søren Ilsøes kontrakt, så den nu løber frem til juni 2027.…
AB vinder 4-0 over topholdet...
AB Gladsaxe fortsatte de gode takter og efter at være ubesejret i seks kampe, blev det til endnu en sejr.…

Tilmeld Nyhedsmail