Hjemme igen

Fjerde kamp i oprykningsspillet venter, når AB Gladsaxe tager imod Middelfart i morgen fredag den 3. maj kl. 19.00 på Gladsaxe Stadion.

Middelfart ligger på en fin 4. plads med 44 point. AB er på 6. pladsen med 31 point. I oprykningsspillets tre kampe har Middelfart opnået tre point, mens AB har opnået syv point. Middelfart vandt deres seneste kamp med 2-0 over FC Roskilde. AB vandt som bekendt 1-0 over Nykøbing FC.

AB har vundet to kampe her i oprykningsspillet og spillet en kamp uafgjort. Den ændrede spillestil med mere boldbesiddelse, hurtige kombinationer og to spillere i front, bekommer spillerne godt. Så måske det også kan give point mod Middelfart.

 

Seneste kamp i grundspillet mod Middelfart var på Gladsaxe Stadion den 6. april, og kampen endte med sejr på 3-1 til Middelfart. Middelfart førte 3-0 ved pausen, og Christian Wagner scorede AB’s enlige mål i 2. halvleg.

Trods nederlaget til Middelfart, så magede resultaterne i de øvrige kampe sig som bekendt, så AB alligevel kom i slutspillet. En noget mærkelig kamp mod Middelfart, hvor AB startede rigtig godt og spillemæssigt var helt med i kampen, men hvor Middelfart på knivskarpe omstillinger, fik scoret mål.

 

Kampen dømmes af Mathias Lykke med Christian Just Brixen og Søren Lehmann på linjerne.

 

Efter dagens træning udtaler cheftræner David Roufpanah:

Vi vil rigtig gerne ud og spille en god kamp mod en stærk modstander. Middelfart har tabt de seneste to af tre kampe. Så de har repareret lidt i deres spil og spillede senest en rigtig god kamp mod FC Roskilde, som de vandt. Som vanligt har vi forberedt os i løbet af ugen på bedste måde til kampen. Vi har haft svært ved at få sat vores spil imod Middelfart. Det håber vi på, at vi kan ændre i morgen. Vi går efter sejren og det skal altid gøre ikke mindst på hjemmebane. Middelfart er rigtig gode på standarder, så det har vi forberedt os på i løbet af ugen, nu skal det bare udføres på banen.

 

Albert Gaub-Jacobsen har disse kommentarer til kampen:

Vi vil hel sikkert gerne forsætte den gode stime. Holdet er klar og vi føler os parate til at møde Middelfart igen og få revanche fra sidste møde på Gladsaxe Stadion. Vi har ikke haft så gode resultater mod Middelfart. Så vi vil rigtig gerne vinde i morgen. Middelfart et rigtig defensivt stærkt hold. De står meget kompakte og er klare i deres aftaler. Vores humør er i top efter de seneste gode resultater, så vi er klar.

 

Bruttotrup til kampen:

16 Albert Gaub-Jacobsen (målmand)

3 Erik Lindell

4 Adrien Koudelka

5 Rasmus Brodersen

6 Daniel A. Pedersen

8 Darren Sidoel

10 Tim Freriks

11 Flamur Dzelili

15 Søren Ilsøe

17 Yushi Yamaya

19 Christian Wagner

22 Ágúst Hlynsson

24 Mark Garly Pedersen

25 Filip Mellbin (målmand)

28 Emiliano Gomez

34 Mikkel Brund

88 O’Vonte Mullings

97 Ahmed Hassan

 

Utilgængelige spillere til kampen:

99 Jesper Sørensen

40 Hørdur Askham
35 Pachanga Kristensen

9 Emil Mygind

AB henter Yael Liesdek i...
AB A/S har skrevet kontrakt med Yael Liesdek fra SC Telstar. Liesdek er 22 år og gør sig primært på…
Sejr i mosederby
AB Gladsaxe og Brønshøj Boldklub mødtes i  træningskamp og AB vandt 1-0 på mål af Darren Sidoel efter 61 mins…
Traditionelt opgør om mosen
Det er efterhånden lang tid siden, at AB Gladsaxe og Brønshøj Boldklub kunne mødes på grønsværen. Det er Brønshøj, der…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.