Joey Guðjónsson er ny cheftræner

AB A/S er glade for at offentliggøre ansættelsen af Joey Guðjónsson som klubbens nye cheftræner.

Guðjónsson har været assistenttræner for det islandske landshold siden 2022. Hans første rolle som cheftræner var i HK i 2016, hvorefter han flyttede til sin hjemby ÍA i 2018. Her førte han ÍA til oprykning til Besta deild karla, den bedste islandske række, og sikrede derefter klubben tre sæsoner i den bedste række, før han tilsluttede sig det islandske landshold. Han blev udnævnt til årets islandske træner i 2018.
Guðjónsson har også haft en imponerende spillerkarriere som central midtbanespiller, hvor han bl.a spillede på højeste niveau i England, Holland og Spanien. Han tilbragte 10 sæsoner i engelsk fodbold, bl.a. i hos Aston Villa i Premier Leauge og hos Wolves og Burnley. Han spillede også i Eredivisie med RKC Waalwijk og i La Liga med Real Betis. Guðjónsson sluttede karrieren med 411 kampe og 45 mål. Han repræsenterede også det islandske seniorlandshold 34 gange.
“Jeg er glad for at få denne mulighed, og jeg er stolt over at blive cheftræner for en historisk klub i dansk fodbold med så passionerede fans. AB har kæmpe potentiale både på og uden for banen og er allerede i gang med at lægge fundamentet til en succesfuld næste sæson. Min fodboldfilosofi passer godt med klubbens ledelse, og vi deler de samme ambitioner. Jeg glæder mig til at komme i gang, arbejde sammen med spillerne, møde fansene og hjælpe med at nå klubbens ambitioner,” siger Guðjónsson.
DSC08002
AB A/S’ administrerende direktør, Sofie Brandi Petersen, tilføjer: “Vi gennemgik en grundig rekrutteringsproces, hvor vi i ledelsen definerede hvilken type cheftræner vi ønskede, og her var Joey vores topkandidat. Vi glæder os til at arbejde sammen med ham, han er er et godt match som leder, samarbejdspartner og repræsentant for klubben og vi deler de samme værdier”
“Vi syntes, at vi har opbygget en virkelig god trup og med Joey som cheftræner, mener vi, at vi har et stærkt fundament for at opnå vores målsætninger for næste sæson.
Sportsdirektør Jen Chang tilføjer: “Vi er glade for at få Joey til klubben. Han kommer ind med en positiv mentalitet og en moderne tilgang til hvordan han vil udvikle spillere og holdet. Han er en træner, der elsker at spille offensiv fodbold, og som har dokumenteret erfaring med at føre hold til oprykning. Joey har haft succes med at udvikle unge spillere, og han har en forståelse for vigtigheden i at skabe en forbindelse mellem akademiet og førsteholdet.”
Guðjónsson har skrevet under på en treårig kontrakt med AB og tiltræder snarest muligt.
Alle i AB byder Guðjónsson velkommen til Gladsaxe.
AB henter Yael Liesdek i...
AB A/S har skrevet kontrakt med Yael Liesdek fra SC Telstar. Liesdek er 22 år og gør sig primært på…
Sejr i mosederby
AB Gladsaxe og Brønshøj Boldklub mødtes i  træningskamp og AB vandt 1-0 på mål af Darren Sidoel efter 61 mins…
Traditionelt opgør om mosen
Det er efterhånden lang tid siden, at AB Gladsaxe og Brønshøj Boldklub kunne mødes på grønsværen. Det er Brønshøj, der…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.