Målrig kamp og 3 point til AB

IMG 20230818 WA0025

Det blev en meget lang kamp. 101 minutters spilletid blev det til, og det kunne have endt med et andet resultat.

I forhold til de to første kampe erstattede Ibrahim Doumbia en skadet Hørdur Askham i midterforsvaret.

 

AB stillede med følgende startopstilling:

 

1. Indy Groothuizen

3. Erik Lindell

4. Adrien Koudelka

5. Rasmus Brodersen

6. Daniel A. Pedersen

8. Emil Wass

11. Killian van Mil

19. Christian Wagner

22. Tim Freriks

24. Marc Garly Pedersen

29. Ibrahim Doumbia

 

Nu blev det AB, der løb med sejren på 5-4 over HIK.

AB spillede i perioder med gode kombinationer, men havde også perioder, hvor spillet var langsomt og omstændigt. HIK var mere direkte i deres spil. AB lagde godt ud fra start og fik 3 hjørnespark på 2 min. Alligevel blev det HIK, der først kom på scoringstavlen til føring 1-0 på mål af Mathias Veltz.

Efter 23 min. havde AB fået styr på chancerne, og på et godt indlæg fra Daniel A. Pedersen, kunne Tim Freriks heade bolden i mål til udligning 1-1. Jublen havde knapt lagt sig, før bolden lå i AB’s net, og HIK kom foran 2-1 på mål af Emil Thomsen. Kampen bølgede frem og tilbage, og der var mange chancer til begge hold.

Kort før pausen sender Killian van Mil et indlæg ind i feltet, hvor Tim Freriks stod godt placeret og header bolden i mål til 2-2.

 

Der skulle kun gå 3 min. af anden halvleg før Christian Wagner scorede til 3-2, så der var overskud i AB’s lejr. Alligevel var det HIK, der havde de største chancer, og det blev da også HIK, der udlignede til 3-3 på mål af Emil Thomsen. AB pressede på, og havde hele to dobbeltchancer, som ikke endte i mål.

HIK får en hurtig omstilling, men Rasmus Brodersen når tilbage i forsvaret og får spillet bolden fra HIK-spilleren.

Efter 70 min. dømmer dommeren straffespark. Ibrahim Doumbia spillede for satset, og rammer HIK-spilleren. Milan Justin Silva Rasmussen skyder bolden via stolpen og i mål til HIK-føring 4-3.

AB har et rigtig godt skud fra Adrien Koudelka, som desværre ender forbi mål. Efter kamp om bolden, ender den hos Rasmus Brodersen, der sikkert udligner til 4-4.

 

85 min. spillet og Ilias Namli er kommet på banen. En HIK-spiller havde et alt for højt ben, så Ilias Namli ryger til jorden millimeter udenfor straffesparksfeltet og der bliver dømt frispark. Han kommer heldigvis på benene igen. Layton Ndukwu var lige kommet på banen til sin første kamp. Han sender et helt fantastisk frispark afsted og den sidder sikkert i toppen af målet til føring 5-4.

HIK når at have hele to chancer for scoring, men heldigvis havde de ikke heldet med sig.

Sejr på 5-4 til AB i overværelse af 440 tilskuere med en rigtig god stemning.

Efter kampen sagde cheftræner David Roufpanah: ”Det var rigtig hårdt i dag. Det vigtigste, vi kan sige i dag er vel, at hvis vi kan spille godt nok, til at komme tilbage i kampen og score mål og fighte for vores klub, så er det godt nok og det gør vi. De første 45 minutter er ikke gode nok. Der er ikke nok energi og intensitet. I anden halvleg kommer vi tilbage. Vi fighter fantastisk i 2. halvleg og de kampe, hvor man ikke spiller så godt, dem skal man også vinde og det gjorde vi i dag”.

 

Anfører Daniel A. Pedersen sagde: ” Det var nok den dårligste kamp, vi har spillet i år. Men vigtigt at vi får de tre point. Der er to positive ting, vi kan tage med fra denne kamp. Vi scorer 5 mål og vinder kampen. Ellers var det ikke godt. Forsvarsspillet var ikke godt i dag. At vi skal score 5 mål for at vinde, fortæller vel alt. HIK er gode og spiller en god kamp. De 3 point er utrolig vigtige og det tager vi selvfølgelig med. Det er godt at se, at vi kan komme tilbage og komme på 5 – 4 og holde føringen. Men det er utroligt, at det skal komme dertil. Nogle gange er der nogle kampe, hvor det ikke er det hele, der fungerer. I dag var vores forsvarsspil ringe og jeg synes heller ikke, at vi var gode nok på bolden. Men vi har nogle dygtige individualister, der afgør kampen”.

 

Se opstillinger, ud- og indskiftninger, advarsler og tidspunkter for målscoringer på:

https://dbu.dk/resultater/kamp/112434_415263/kampfakta

 

Næste kamp er fredag den 25. august 2023 kl. 19.

00 mod FA 2000 i Frederiksberg Idrætspark.

Et point med hjem fra...
AB Gladsaxe spillede i dag den sidste kamp i grundspillets første runde og har dermed mødt alle hold en gang.…
Nu skal det være
Det er et nyt bekendtskab, når AB Gladsaxe lørdag den 12. oktober møder Ishøj IF. Ishøj IF er oprykkere i…
Vind præmier med AB fan...
Giv din mening til kende og vind kamptrøje og VIP billetter!Udfyld ABs fan survey her https://survey.zohopublic.eu/zs/s0C3i8  Denne survey giver dig mulighed…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.