Nederlag i første oprykningskamp

DSC1815

Præstationen stod ikke mål med forventningerne i dagens kamp på Gladsaxe Stadion, hvor AB Gladsaxe mødte Aarhus Fremad. I forhold til kampen mod Esbjerg erstattede Daniel Warmbach den karantæneramte Silas Trier Madsen og havde også overtaget anførerbindet. Gustav Overgaard Hansen erstattede Oliver Angus, der tog plads på bænken. Kampen gav debut til den 22-årige kantspiller Axel Wallenborg, som kom ind i slutningen af kampen.

Det var den første af 10 kampe i oprykningsspillet, og der skulle maksimalt point på kontoen efter 3 uafgjorte kampe. Sådan gik det desværre ikke. Aarhus Fremad bragte sig foran 1-0 efter 20 minutters spil og igen til 2-0 efter 22 minutters spilletid. Det var to næsten ens situationer med gennembrud i AB’s højre side, og begge mål blev scoret af Gustav Callø fra Aarhus Fremad. Så var der pludselig langt til en sejr. AB havde ellers spillet godt de første 19 minutter med gode afleveringer og indlæg i feltet, men forsvaret fik et knæk efter at Aarhus Fremad scorede to mål på 2 minutter. Afleveringerne blev upræcise, og afslutningerne var ikke skarpe nok. Aarhus Fremad fik dog mange hjørnespark, som forsvaret dog fik afværget.

DSC1883

Fra starten af 2. halvleg erstattede Søren Ilsøe Daniel Warmbach på midtbanen, og efter 10 minutters spil kom Marcelo Randolf på banen og erstattede Adrien Koudelka. Begge spillere gjorde et godt indhop. AB kom bedre med i 2. halvleg og fik lagt pres på Aarhus Fremad. Et pres og en offensiv satsning, der gav omstillingsmuligheder for Aarhus Fremad, og i kampens 97. minut udnyttede Aarhus Fremad en omstilling og bragte sig foran 3-0, som også blev kampens resultat. Aarhus Fremad spillede en god kamp, og med en føring på 2-0 stod de efterfølgende godt i forsvaret. Det virkede som om, at AB-spillerne manglede gejst og tro på, at det kunne blive til en sejr i dag.

DSC1790

Cheftræner Patrick Birch Braune udtalte efter kampen: ”Et rigtig kedeligt nederlag i dag. En første halvleg under niveau. Kampen står og bølger længe, og så mangler vi kvalitet i nogle afgørende situationer. Der mangler kvalitet i dag, og vi spiller ikke op til det niveau, vi stiller os selv. Det skal vi have ændret på. Så der ligger hårdt arbejde foran os. 1000 tak for støtten til alle, der var her i dag. Vi skal nok komme stærkt tilbage.”

Anfører i 2. halvleg Albert Nørager udtalte: “Jeg tænker, at vi leverer en af sæsonens dårligste præstationer i dag. Fra start til slut er der ikke meget, der hænger sammen. Det kan vi selvfølgelig ikke være bekendt overfor fans og os selv. Vi har en uge nu, hvor vi skal se os selv i spejlet og sige til hinanden, at vi vil spille en rolle i denne række. Det, vi leverede i dag, holder bare ikke, og jeg er sikker på, at vi nok skal vise helt andre takter i næste uges kamp mod Kolding.”

Fanklubben AB Forever gav gennem hele kampen deres sædvanlige og solide støtte til holdet.

 

Startopstilling

2 Rasmus Møller

3 Gustav Overgaard Hansen

5 Adrien Koudelka

6 Daniel Warmbach

7 Frederik Ellegaard

8 Emil Wass

17 Christoffer Thrane

19 Albert Nørager

21 Alessio Alicino

25 Tobias Brogaard (mål)

30 Marcus Mustac Gudmann

 

Udskiftninger

46. min.: 6 Daniel Warmbach (15 Søren Ilsøe)

55. min.: 5 Adrien Koudelka (Marcelo Randolf)

72. min.: 17 Christoffer Thrane (Emiliano Gomez)

89. min.: 3 Gustav Overgaard Hansen (24 Axel Wallenborg)

 

Ikke benyttet:

1 Oliver Børner Thorup

11 Oliver Angus

20 Marcus Hørbye

Næste kamp bliver spillet på Autocentralen Park (Kolding Stadion) lørdag den 22. april 2023 kl. 14.00, hvor Kolding IF er vær

Mikkel Brund forlænger aftalen
AB har forlænget kontrakten med midterforsvareren Mikkel Brund med 2,5 år frem til december 2026. “Mikkel har været en fantastisk…
Godt point i Roskilde
I overværelse af 660 tilskuere i Roskilde Idrætspark fik AB Gladsaxe et godt point mod FC Roskilde i den 2.…
Turen går til Roskilde
Endnu et tophold venter, når AB Gladsaxe drager til Domkirkebyen Roskilde i morgen fredag den 19. april 2024. Her tager…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.