AB Gladsaxe spillede tidligere i dag den afgørende kamp mod Middelfart om placering i TOP-6. AB kunne selv afgøre det, men det ville kræve en sejr, for både Fremad Amager og Skive havde også mod på at slutte i TOP-6. Kampen endte med et nederlag til AB på 1-3, men takket være Skives 0-2 nederlag mod Esbjerg og Fremad Amagers uafgjorte resultat 3-3, så klarede AB ærterne. Det var en dejlig forårsdag og 768 tilskuere var mødt frem på Gladsaxe Stadion til den spændende afslutning på grundspillet i 2. division. Der var 6 ændringer i startopstillingen i forhold til kampen mod Fremad Amager. Tim Freriks sad ud med karantæne, Hørdur Askham og Mark Garly Pedersen tog plads på bænken. O’Vonte Mullings og Flamur Dzelili startede inde og Darren Sidoel var tilbage efter udstået karantæne.
Følgende var udtaget til startopstillingen:
16 Albert Gaub-Jacobsen (målmand)
3 Erik Lindell
4 Adrien Koudelka
5 Rasmus Brodersen
6 Daniel A. Pedersen
8 Darren Sidoel
11 Flamur Dzelili
15 Søren Ilsøe
17 Yushi Yamaya
22 Ágúst Hlynsson
88 O’Vonte Mullings
AB lagde ud med god energi, men der gik ikke mere end 10 min., så scorede Peter Dahl Kristensen for Middelfart. AB fik rykket spillet længere frem på banen, og indtil det 5 min. før pausen, så var der trods Middelfarts føring, balance i spillet. Middelfart stod lavt på banen og ventede på muligheden for en kontra. Det er en spillestil, som Middelfart praktiserer rigtig godt. Chancer var der flest af til AB, men ingen af dem gik i mål. Til gengæld havde Albert Gaub-Jakobsen igen en god dag, hvor han klarede flere af Middelfarts afslutninger. Også Darren Sidoel måtte træde til med en god clearing. 42. min. spillet og så ligger bolden igen i AB’s mål efter et godt langskud Lasse Thomsen. Så kunne man forvente en vis stilstand, men der gik kun knap 2 min., så lå bolden igen i AB’s mål til Middelfart føring 3-0 på mål af Jonas Villemoes.
Ikke nemt at komme ud til 2. halvleg bagud med 3 mål, men AB kløede på. Der kom flere gode afslutninger, og flere skud sneg sig lige over mål. Middelfart holdt sig ikke tilbage trods 3 måls føringen, og der var optræk til store muligheder for afslutninger til Middelfart. Adrien Koudelka tog en meget lang spurt og fik løbet en Middelfartspiller, der var alene igennem, op og fik tacklet bolden fra ham i målfeltet. Mark Garly Pedersen og Christian Wagner kom på banen i 66. min. Christian Wagner havde et godt hovedstød, men bolden endte forbi mål. Han gav ikke op og endelig efter 84. min. spilletid kom målet. Christian Wagner banker bolden i mål og reducerer til stillingen 1-3.
Cheftræner David Roufpanah sagde efter kampen: ”Vi starter kampen med utrolig energi og vi skaber gode chancer. Følelsen er, at vi kommer til at spille en god kamp i dag. Senere er det ærgerligt, at vi kommer bagud med 1-0. Så får de to mål i de sidste 4 – 5 minutter af 1. halvleg. Det skal vi selvfølgelig gøre meget bedre end vi gør. 2. halvleg er en kæmpe jagt for at få lavet et mål. Vi har jo styr på resultaterne i de andre kampe, så vi ved, at behøver at lave et mål. Vi laver nogle ud- og indskiftninger for at få noget mere offensivt spil. De spillere der kommer på banen, gør det godt. Til sidst i kampen ønsker vi at beskytte resultatet og ændrer strukturen og bliver mere defensive. Set over hele kampen så gør vi det godt for at komme i TOP-6, men selvfølgelig vil vi ikke tabe kampen. Det kan selvfølgelig lyde mærkeligt, når man taber kampen, men jeg føler ikke, at vi har fortjent ikke at vinde i seks kampe. Vi spiller godt og vi forsøger alt, hvad vi kan. Jeg synes, at spillerne fortjener den gode følelse af at vinde en kamp. Nu er vi i TOP-6, så kan vi begynde at bygge på og se hvordan, vi kan blive bedre og bedre og gøre vores bedste for at forberede os på fremtiden”.
Anfører Daniel A. Petersen sagde: ”En mærkelig følelse. Er selvfølgelig skuffet over vores egen kamp. Vi starter godt, og så er det typisk os, at vi forærer nogle mål væk. Vi får at vide i 2. halvleg, at vi skal bruge et mål og så får vi et klassespark af Christian Wagner og får reddet pladsen. Det er trods alt det vigtigste. Det var nervepirrende at stå der på banen efter vores kamp og vente på resultaterne fra de andre kampe. Det er en meget mærkelig følelse, er skuffet over os selv, men selvfølgelig glad for, at vi holder pladsen. Nu har vi 10 kampe, som vi kan bruge til at dygtiggøre os uden at tænke på konsekvenser, og som vi kan bruge til at se fremad til næste sæson”. I kampens slutning kom Askham Hørdur ind i forsvaret, Julius Lind på midtbanen og begge hold trak sig tilbage og forsvarede resultatet. Så var det bare at vente på resultaterne fra de andre kampe, og de faldt heldigvis ud til AB’s fordel.
AB fastholder placeringen i TOP-6 trods nederlaget.
Oprykningsspillet har nu følgende hold med:
59 point Esbjerg
44 point FC Roskilde
41 point Aarhus Fremad
41 point Middelfart
33 point Nykøbing
24 point AB Gladsaxe
Runden starter allerede den kommende weekend og nærmere info følger, når kamptidspunkter er fastlagt.