Nu gælder det!

Når AB Gladsaxe tager imod Middelfart i morgen lørdag den 6. april 2024 kl. 14.00 på Gladsaxe Stadion, så er det til sæsonens indtil videre vigtigste kamp: Kampen om den vigtige Top-6 placering.

AB indtager inden kampstart 6. pladsen med 24 point, på 7. pladsen med 23 point ligger Skive og Fremad Amager indtager 8. pladsen med 22 point.
Skive møder Esbjerg ude og Fremad Amager møder Thisted ude.
Alle kampe bliver spillet kl. 14.00.
Så på papiret skal AB jo bare vinde hjemmekampen mod Middelfart.

Men, men oprykkerholdet fra Middelfart ligger på en imponerende 4. plads med 38 point, så det er en dygtig modstander AB skal op imod. Middelfart har senest besejret Fremad Amager med 3-1 i Sundby Idrætspark og vundet 3-0 over Thisted FC hjemme.  
Første kamp i sæsonen den 23. september mellem de to hold i Middelfart endte med en 1-0 sejr til Middelfart.
Det er nok ikke gået mange ører forbi, at AB tabte med 1-0 i Sundby Idrætspark mod Fremad Amager. Det skete efter en Fremad Amager scoring i 5 min.’s overtid direkte på frispark.  
Tim Freriks afsoner sin første karantænedag af de to, som han fik for det direkte røde kort i Fremad Amager kampen. Til gengæld er Darren Sidoel tilbage, efter at have udstået sin karantænedag. Middelfart har ingen i karantæne.

Cheftræner David Roufpanah udtaler: 
Det bliver en spændende kamp i morgen. Ligesom en finale. For hvis vi vinder kampen, så kommer vi i Top-6. Det er godt, at kampen er på hjemmebane. Middelfart kommer fra en utrolig stærk periode, har scoret mange mål og er rigtig solide ikke mindst defensive. De kommer med masser af selvtillid.

Det er jo de kampe, der er sjove og dem man ser frem til. Det bliver en anden kamp mod Middelfart end den i mandags mod Fremad Amager. Det er to meget forskellige hold. Vi har set på nogle af de fejl, vi lavede i den kamp og har arbejdet med dem.

Vi lavede ikke nogen katastrofe fejl i kampen, men følelserne efter at have tabt kampen i 5 minutters overtid, var virkelig hårde. Men nu har vi lagt den kamp bag os og ser frem til kampen i morgen.

Daniel A. Pedersen siger efter fredagens træning:
“Det er bare for os en utrolig vigtig kamp mod Middelfart. For os er det utroligt vigtigt at komme i Top-6. Det er dejligt, at vi skal møde dem på hjemmebane med vores fans i ryggen. Det eneste der tæller i morgen, er en sejr og en plads i Top-6. Jeg tror, det bliver en tæt kamp. Middelfart er godt kørende for tiden. Vi ved, at det bliver en svær kamp mod en god monstander. Vi skal have fokus på, hvordan vi kan gøre det svært for dem og hvordan vi kan gøre os selv gode. Vi var ikke i nærheden af det niveau, vi godt vil ramme i kampen mod Fremad Amager. Så der er også for os noget at revanchere. Den bedste måde at gøre det på, er at gå på banen i morgen og vise, at vores niveau er højere, end det vi viste i mandags i Sundby”. 

Følgende bruttotrup er udtaget til kampen:

16 Albert Gaub-Jacobsen (målmand)
3 Erik Lindell
4 Adrien Koudelka
5 Rasmus Brodersen
6 Daniel A. Pedersen
8 Darren Sidoel
11 Flamur Dzelili
15 Søren Ilsøe
17 Yushi Yamaya
19 Christian Wagner
22 Ágúst Hlynsson
24 Mark Garly Pedersen
25 Filip Mellbin (målmand)
28 Emiliano Gomez
30 Julius Lind

37 Frederik Lindgaard

40 Hørdur Askham
88 O’Vonte Mullings

AB og ABUF inviterer til...
AB og ABUF inviterer til AB CUP 2024! Der er stadigvæk plads til flere hold ved vores årligt tilbagevendende AB…
Sejr på 1-0 mod Nykøbing...
AB Gladsaxe fulgte op på de sidste kampes fine resultater i oprykningsspillet og vandt 1-0 i kampen mod Nykøbing FC.…
Afsted til Falster
AB Gladsaxe skal følge op på den fine start i oprykningsspillet, når holdet i morgen fredag den 26. april 2024…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.