Nederlag mod B.93

4

AB Gladsaxe spillede tidligere i dag kamp i oprykningsspillet. Det endte med et 3-0 nederlag til B.93. I forhold til den seneste kamp i Esbjerg, var Alessio Alicino tilbage i startopstillingen efter sin karantæne, og Søren Ilsøe måtte tage plads på bænken. Det var ellers en rigtig dejlig solskinsdag på Gladsaxe Stadion, hvor 787 tilskuere havde indfundet sig. Før dommer Niclas Gomes fløjtede op, overrakte direktør Erik Stover ”100 kamps trøjen” til Frederik Ellegaard, som spillede sin kamp nr. 100 for AB i sidste uges kamp i Esbjerg. Kampen var præget af meget duel spil på midtbanen, og i perioder havde AB svært ved at spille bolden ud af forsvarszonen og komme frem på banen. B.93 havde hovedparten af spillet i 1. halvleg. De kom hurtigt frem på banen og havde mange forsøg. Havde det ikke været for mange redninger fra Albert Gaub-Jakobsens side, så kunne der have været en føring til B.93 ved pausen. Efter 23 min. parerer Albert Gaub-Jakobsen i flyvende stil et godt skud fra B.93 til hjørnespark. På det efterfølgende hjørnespark header B.93 på mål og igen hev Albert Gaub-Jakobsen en god redning frem. AB havde kun sporadiske tilløb til chancer. Selvom Frederik Ellegaard kom hurtigt frem på banen, så stod der stadig 0-0 ved pausen.

Efter pausen kommer Gustav Overgaard Hansen på banen og erstatter Rasmus Møller i midterforsvaret ved siden af Markus Mustec Gudmand. AB fik en rigtig god omstilling i 56. min., hvor Frederik Ellegaard driver bolden frem, spiller Emiliano Gomez, som sender en hurtig aflevering ind i feltet til Emil Wass, der bliver blokeret af en B.93 spiller – ude fra lignede det et straffe. Efter 62. min. opstår der kludder i AB’s forsvarsfelt, og bolden bliver ikke sparket væk, så Ahmed Daghim fra B.93 kan sparke bolden i mål til 1-0. Efterfølgende kommer AB mere ind i kampen. Det blev dog ødelagt af, at Jeppe Erenbjerg fra B.93 i det 74. min. opfanger bolden på midten af banen og resolut skyder mod mål og i mål! Føring til B.93 på 2-0. Endnu et mål fik B.93., da Nicolaj Thomsen i det 81. min. bringer B.93 på 3-0, som blev kampens resultat.

Cheftræner Simon Ervolder Andresen udtalte efter kampen: ”Vi møder et rigtig godt fodboldhold, som vi fortjent taber til i dag. De er godt sat op, har dygtige individualister og har et godt kollektiv. Jeg synes, vi starter kampen dårligt med for lidt vilje. Vi taber for mange dueller, får ikke skubbet frem, så det bliver en svær kamp. Vi skal se på det og så må vi lære af det og arbejde videre. Det var dejligt at spille på Gladsaxe Stadion og mærke den opbakning, vi får. Det har været en svær tid for os alle sammen og også en stor udfordring for mig. Vi har trænet rigtig godt, så taber vi desværre i dag og det skal vi lære af”. Anfører Silas Trier Madsen sagde: ”Vi taber til et bedre fodboldhold på dagen. Vi underpræsterer og samtidig spiller B.93 en god kamp. Vi dominerer i alt for få perioder i den her kamp. Vi bliver trykket ned og det kommer vi os aldrig rigtig over. Så bliver det os, der hænger i det og hele tiden løber efter dem – og så kan man ikke vinde en fodboldkamp.

Startopstilling med ud- og indskiftninger

16 Albert Gaub-Jakobsen (mål)

2 Rasmus Møller går ud – 3 Gustav Overgaard Hansen kommer ind

7 Frederik Ellegaard

8 Emil Wass går ud – 10 Sylvester Seeger-Hansen kommer ind

11 Oliver Angus

19 Albert Nørager 21

Alessio Alicino går ud – 17 Christoffer Thrane kommer ind

22 Silas Trier Madsen

28 Emiliano Gomez går ud – 23 Marcelo Randolf kommer ind

30 Marcus Mustac Gudmann

37 Asger Højmark-Jensen går ud – 15 Søren Ilsøe kommer ind

Næste kamp er søndag den 14. maj kl. 14 på Gladsaxe Stadion, hvor Thisted FC kommer på besøg.

Bittert nederlag
AB Gladsaxe spillede tidligere i dag mod Nykøbing FC på Gladsaxe Stadion. Der var vigtige point på spil i kampen…
Mod Nykøbing på Gladsaxe Stadion
Der venter AB Gladsaxe endnu to kampe i påskeugen. Den første bliver spillet i morgen Skærtorsdag den 28. marts 2023,…
Vejen til AB: Rasmus Brodersen
Den hurtige og angrebsivrige venstreback Rasmus Brodersen skiftede i sommers B.93 ud med AB efter at have tilbragt en stor…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.