AB Gladsaxe spillede i dag mod Middelfart, og det blev ikke en god dag for AB på Middelfart Stadion. Der var ellers dejligt sensommervejr og fantastisk opbakning fra mange AB fans, der havde taget turen til Middelfart. De fik desværre set et AB-hold, der ikke spillede op til sidste weekends niveau.
Layton Ndukwu startede på banen og Lucas Ørneborg tog plads på bænken. Det gav følgende startopstilling:
3 Erik Lindell
4 Adrien Koudelka
5 Rasmus Brodersen
6 Daniel A. Pedersen
8 Darren Sidoel
10 Layton Ndukwu
16 Albert Gaub-Jacobsen
22 Tim Freriks
24 Mark Garly
26 Christian Espensen Troelsen
40 Hørður Askham
4 Adrien Koudelka
5 Rasmus Brodersen
6 Daniel A. Pedersen
8 Darren Sidoel
10 Layton Ndukwu
16 Albert Gaub-Jacobsen
22 Tim Freriks
24 Mark Garly
26 Christian Espensen Troelsen
40 Hørður Askham
Kampen startede lige og den første chance tilfaldt Middelfart, som efter 9 min. havde et skud tæt forbi Albert Gaub-Jacobsens mål. Efter 20 min. får AB frispark i højre side af banen, og Layton Ndukwu skyder et skarpt indlæg, som forsvaret får pareret ud over baglinjen. Det efterfølgende hjørnespark ender i en god afslutning, som Middelfarts målmand klarer med en gigantredning. Bolden ender hos Christian Espensen Troelsen, der står fri foran mål – men afslutningen ender dog over mål.
Efter 29 min. gik det galt, da et udspil fra Albert Gaub-Jacobsen til Daniel A. Pedersen desværre bliver mistimet og Robert Kakeeto får fat i bolden og kan sende den i mål til 1-0.
I angrebet havde Tim Freriks det svært, og kom ikke til afgørende afslutninger. Et indlæg fra Daniel A. Pedersen gav dog en god mulighed til Tim Freriks, men desværre header han forbi mål.
I 2. halvleg satte Middelfart igen tempo og havde chancer, som kunne have øget deres føring. Overliggeren reddede skærene for AB efter en afslutning, og Adrien Koudelka leverede rigtig godt forsvarsspil, da han elegant spillede bolden fra en helt fri Middelfart spiller, der var helt fri tæt på mål. I overtiden måtte Albert Gaub-Jacobsen igen hive en stor redning frem, da en Middelfart spiller igen, stod helt fri foran mål. Kort før dommernes slutfløjt skød Emiliano Gomez et godt skud afsted, men forbi mål.
Kamp nr. 8 i grundspillet blev som nævnt ikke den bedste kamp. Nu gælder det om hurtigt at ryste nederlaget af sig og se frem mod pokalkampen på tirsdag.
Anfører Daniel A. Pedersen havde denne udtalelse efter kampen: “Det gik ikke så godt i dag. Det var ikke en god kamp fra vores side. Vi mangler kontinuitet i vores spil og i vores præstationer. Vi skal blive bedre og det skal vi blive hurtigt. Heldigvis har vi en kamp allerede tirsdag, men det var irriterende at tabe i dag. Vi skal selv sætte tempo i denne her kamp og vi skal være bedre til at sætte tempo. Når vi vil gå, så skal vi gøre det hurtigere og med bevægelser med bolden. Det er lidt for ofte, at vi spiller for langsomt. Det skal vi forbedre”.
Cheftræner David Roufpanah havde denne udtalelse: “Det er en af de hårde udebanekampe. Det bliver ekstra svært, når vi må gå til pausen bagud med 0-1. Middelfart ved, hvordan de skal spille på resultatet. Vi bliver for passive i dag og vi tager for sene beslutninger. Vi skal være mere modige i det fremadrettede spil. Vi skal turde spille hurtigere.
Middelfart er det hold, der har lukket færrest mål ind, så de er meget dygtige i forsvarspillet. Vi kommer til at spille på en måde, der er bedre for dem end for os selv”.
Næste kamp er pokalkamp mod FA 2000, der bliver spillet tirsdag den 26. September kl. 19.30 i Frederiksberg Idrætspark.