På Gladsaxe Stadion igen!

AB Gladsaxe spiller sin første hjemmekamp i forårssæsonen, når Kolding IF kommer forbi Gladsaxe Stadion i morgen, søndag den 2. april 2023 kl. 12.45. Efter sidste uges ærgerlige nederlag på 1-0 til B.93, skal AB op på hesten igen og meget gerne have point mod Kolding IF for fortsat at hænge på i toppen. Det bliver en svær opgave mod formstærke Kolding IF, som sluttede efterårssæsonen flot af. De er kommet stormende ud til forårssæsonen og har vundet deres første fire kampe, senest med 2-1 over FC Roskilde.

Kolding IF indtager 4. pladsen i tabellen med 40 point, og AB ligger lige i hælene på 5. pladsen med 39 point. Så tæt kan det næsten ikke blive. De to klubbers første møde på Kolding Stadion den 17. september endte med et nederlag til AB på 0-1. Det var en kamp, hvor Koldings fysiske spil dominerede kampen og hvor AB havde svært ved at få bolden ned på græsset og sætte spillet. Så holdet ved, hvad der venter og skal virkelig steppe op og være klar fra start.

DSC1828 scaled e1680351032675

Cheftræner Patrick Birch Braune udtaler: ”Det bliver en spændende kamp mod Kolding. Vi har indtil nu spillet to tætte kampe og har ikke fået den pointhøst, vi havde håbet på og vel også fortjent. Kolding er en yderst kompetent modstander med et stærkt udtryk. Vi mener, vi har nogle værktøjer, der kan gøre ondt på dem. Vi skal have respekt for Kolding, for det er ikke en tilfældighed, at de har vundet så mange kampe. Det er et hold, der kun har lukket 13 mål ind. Det bliver en spændende kamp, og vi glæder os til at åbne Gladsaxe Stadion igen. Stadionfolkene arbejder hårdt for at få banen gjort klar, men vejret er ikke med os i øjeblikket. Så vi må spille efter forholdene og bare nyde at spille på Gladsaxe Stadion igen – det glæder vi os til.”

Trænerteamet har udtaget følgende bruttotrup til kampen:

2 Rasmus Møller

3 Gustav Overgaard Hansen

5 Adrien Koudelka

6 Daniel Warmbach

7 Frederik Ellegaard

8 Emil Wass

11 Oliver Angus

14 James Iheme

16 Albert Gaub-Jakobsen (mål)

17 Christoffer Thrane

19 Albert Nørager

21 Alessio Alicino

22 Silas Trier Madsen

23 Marcelo Randolf

25 Tobias Brogaard (mål)

28 Emiliano Gomez

30 Marcus Mustac Gudmann

37 Asger Højmark-Jensen

Mikkel Brund forlænger aftalen
AB har forlænget kontrakten med midterforsvareren Mikkel Brund med 2,5 år frem til december 2026. “Mikkel har været en fantastisk…
Godt point i Roskilde
I overværelse af 660 tilskuere i Roskilde Idrætspark fik AB Gladsaxe et godt point mod FC Roskilde i den 2.…
Turen går til Roskilde
Endnu et tophold venter, når AB Gladsaxe drager til Domkirkebyen Roskilde i morgen fredag den 19. april 2024. Her tager…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.