På tur igen i Jylland

morgen lørdag den 23. marts 2024 spiller AB Gladsaxe første kamp i påskeugen, når holdet tager med bussen den lange tur til Jylland, hvor Skive IK kl. 14.00 venter på Hancock Arena. Efterfølgende spiller AB hjemme på Gladsaxe Stadion mod Nykøbing FC Skærtorsdag den 28. marts kl. 15.00. Påskeugen slutter med en udekamp i Sundby Idrætspark mod Fremad Amager 2. påskedag mandag den 1. april kl. 19.00.

 

Lørdagens kamp i Skive er en kamp mellem Skive på 8. pladsen med 18 point og AB på 6. pladsen med 23 point i 2. division. Så der lagt op til en lige kamp. De to holds første møde endte da også 0-0 hjemme på Gladsaxe Stadion i oktober måned.

 

Cheftræner David Roufpanah giver kampen disse ord med på vejen: ”Skive spiller direkte fodbold. Vi skal spille på et svært underlag og det må vi tilpasse os. Vi forventer en kamp med masser af fight.

Skive skaber gode chancer på direkte spil og på standardsituationer. Det har vi set på og forberedt os på, så godt vi kan. For vores vedkommende er vi relativt bekvemme med at spille forskellige kampe på forskellige måder. Det bliver en helt anden kamp end mod Aarhus Fremad, så det må vi tilpasse os. Vi tager til kampen med en god følelse og en følelse af, at vi skulle have haft mere end et point efter de to første kampe. Så det må vi se at få fikset i de kommende kampe”.

 

Skive er kommet godt i gang med forårssæsonen ved at spille 1-1 med Fremad Amager og senest vandt Skive på den svære udebane med 3-2 over Nykøbing FC.

De to hold har hver en spiller i karantæne til kampen. For Skive er det Andreas Pisani og for AB er det Rasmus Brodersen. Så det bliver spændende at se, hvem trænerteamet vælger til venstre forsvarsside, hvor Rasmus Brodersen har været fast mand.

AB må også undvære Hørður Askham, der er med det færøske landshold. Så måske vi kan se Hørður spille på Brøndby Stadion tirsdag den 26. marts mod Danmark.

Dommer Stefan Fyhn skal lede kampen i Skive og på linjerne har han Martin Outzen og Niels Heer.

 

Målmand Albert Gaub-Jakobsen udtaler følgende efter dagens træning: ”Jeg glæder mig til at spille kamp igen. Vi skal møde et fysisk stærkt hold, der spiller meget på lange bolde. Det er en svær bane. Vi skal bygge videre på de gode takter, vi har vist senest mod Aarhus Fremad. Jeg synes, vi havde godt styr på dem i lange perioder og de fik ikke særlig mange chancer. Vi skal så også score nogle flere mål!”.

 

Mark Garly Pedersen, der netop har forlænget sin kontrakt frem til 2026, siger: ”Jeg forestiller mig, at de kommer med en masse fysik. Vi skal spille vores eget spil og ikke slås med dem. Vi skal få bolden ned på jorden, og vi skal presse igennem. Vi spiller egentlig en fin kamp mod Aarhus Fremad, men nu er det en helt anden kamp i morgen mod et hold, som spiller helt anderledes.

Vi tager den gode start med fra sidste kamp, for det har lidt været vores akilleshæl, at vi er kommet for sent ind i kampen. Så vi skal være klar fra start – og det er vi!”.

 

Bruttotrup til kampen:

16 Albert Gaub-Jacobsen (målmand)

3 Erik Lindell

4 Adrien Koudelka

6 Daniel A. Pedersen

8 Darren Sidoel

2 / 2

10 Tim Freriks

11 Flamur Dzelili

15 Søren Ilsøe

17 Yushi Yamaya

19 Christian Wagner

22 Ágúst Hlynsson

24 Mark Garly Pedersen

28 Emiliano Gomez

30 Julius Lind

34 Mikkel Brund

88 O’Vonte Mullings

97 Ahmed Ha

ssan

99 Jesper Sørensen (målmand)

 

Sejr på 1-0 mod Nykøbing...
AB Gladsaxe fulgte op på de sidste kampes fine resultater i oprykningsspillet og vandt 1-0 i kampen mod Nykøbing FC.…
Afsted til Falster
AB Gladsaxe skal følge op på den fine start i oprykningsspillet, når holdet i morgen fredag den 26. april 2024…
Mikkel Brund forlænger aftalen
AB har forlænget kontrakten med midterforsvareren Mikkel Brund med 2,5 år frem til december 2026. “Mikkel har været en fantastisk…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.