Pokalkamp AB Gladsaxe møde Kastrup BK

Pokalkamp AB Gladsaxe møde Kastrup BK
Så gælder det 2. runde af DBU Pokalen, når AB Gladsaxe tirsdag den 30. august drager til Kastrup for at møde Kastrup BK. Kastrup BK er kommet rigtig godt fra start i Serie 1 og ligger pt. nr. 2 i tabellen efter 3 kampe, hvoraf Kastrup BK har vundet 2 kampe. Senest vandt Kastrup BK på udebane med 5-1 over FC Nyhavn. Kampens dommer Nicki Nordlund Hansen fløjter kampen i gang kl. 17.15 på Røllikevej 5 i Kastrup. I pokalsammenhæng vandt Kastrup BK 1. runde af pokalturneringen med 3-1 over Mosede BK. AB vandt som bekendt sin første pokalkamp i Frederiksberg Idrætspark med 4-2 over Frederiksberg Boldklub. Det er en kamp, som huskes både for de mange mål, og også for et stemningsfyldt stadion. Derfor kom til Kastrup og bak gutterne op til endnu en pokalsejr. Cheftræner Patrick Birch Braune udtaler: ”Kastrup er et forholdsvis nyt bekendtskab. Vi spillede imod dem i pokalen for et par år siden. Vi fik en rigtig stærk sejr i fredags. Det mindset skal vi tage med ud til Kastrup. Pokalkampe har deres eget liv og vi forventer, at Kastrup kommer ud med en enorm gejst. Forhåbentlig kan man se en kvalitetsforskel. Vi ved også godt, at pludselig kan der opstå nogle ting, der gør kampen bøvlet også selv om der er forskel på rækkerne. Men vi går selvfølgelig efter avancement og så vil vi være glade bagefter”. Truppen og startopstillingen kommer på Facebook en time før kampstart.