Efter det hårde 2-3 nederlag til Nykøbing FC vendte holdet i går tilbage på træningsbanen i Skovdiget for at forberede sig på den yderst vigtige kamp mod Fremad Amager på mandag.
Holdet mødte ind til træningen med et fokuseret udtryk, og der blev arbejdet hårdt på at justere og rette op på nogle af de fejl, der blev begået under kamp.
Cheftræner Roufpanah havde følgende at sige efter gårsdagens træning: “Fredag var hårdt for os alle. Derfor har vi selvfølgelig arbejdet på at se, hvad vi kan gøre anderledes, og hvad vi gjorde godt. Vi havde brug for at lægge et låg på den kamp, så vi kan fokusere mentalt på den næste kamp. Jeg er virkelig imponeret over drengene, og hvordan vi bevæger os fremad sammen, selv når vi står over for udfordringer.”
Med kun få dage tilbage inden næste kamp er der ingen tid at spilde for holdet, der skal prøve at jagte en sejre mod Amagerkanerne.
Kampen mod Fremad Amager spilles på Sundby Idrætspark mandag d. 1 aprilkl 19.