Uafgjort på hjemmebane

AB Gladsaxe spillede fredag aften mod Nykøbing FC i oprykningsspillet. Kampen endte 1-1 efter 1-0 til Nykøbing ved pausen. Målet blev scoret af Jacob Blach Nielsen efter 44 min. og udligningen stod Ágúst Hlynsson efter 82 min. Det kunne have endt med en sejr, da kampens dommer i det 89. min. dømte straffespark efter at Christian Wagner fik to arme i ryggen og faldt til jorden. Ahmed Hassans skud blev klaret af Nykøbings målmand. Kampen gav debut til AB’s midlertidige cheftræner Fabiana Alcalá og hun blev assisteret af U19 træneren Anders Mortensen. På banen fik U19 spiller Noah Ibsen debut og han gjorde et rigtig flot indhop.

I forhold til den seneste kamp mod Aarhus Fremad var Mikkel Brund ude med en skade og blev erstattet af Sørens Ilsøe i midterforsvaret. Ahmed Hassan tog plads på bænken og blev erstattet af O’Vonte Mullings.

Startopstillingen med ud- og indskiftninger:

16 Albert Gaub-Jacobsen (målmand)

3 Erik Lindell (ud) – Frederik Lindgaard (ind)

4 Adrien Koudelka

5 Rasmus Brodersen

8 Darren Sidoel (ud) – Emiliano Gomez (ind)

10 Tim Freriks (ud) – Ahmed Hassan

11 Flamur Dzelili (ud) – Noah Ibsen (ind)

15 Søren Ilsøe 22 Ágúst Hlynsson

24 Mark Garly Pedersen

88 O’Vonte Mullings (ud) – Christian Wagner

I starten af kampen var der meget duel spil på midten af banen. AB får først styr på spillet, overtager boldbesiddelsen og presser spillet op mod Nykøbing FC’s mål. Der opstod en del gode chancer. Der var gode indlæg fra Ágúst Hlynsson, Flamur Dzelili, Erik Lindell og Rasmus Brodersen, men enten kom Nykøbings målmand imellem eller afslutningen endte over eller ved siden af målet. AB har flere store chancer, men hverken Mark Garly Pedersen eller Darren Sidoel kunne få rigtig ram på bolden. AB spiller i perioder rigtig hurtigt og med snævre og skarpe afleveringer. Det gav flere muligheder og afslutninger til Tim Freriks. O’Vonte Mullings tilkæmper sig et hjørnespark, og det efterfølgende indlæg ligger godt i feltet, men Adrien Koudelka header over mål. Kort før pausen får Nykøbing deres første hjørnespark, som ender i endnu et hjørnespark i modsatte side. På det hjørnespark står en Nykøbingspiller helt fri og han kan uhindret heade bolden i mål.

Det var en stor nedtur for spillerne, der på det tidspunkt havde siddet på det meste af kampen. Fra starten af 2. halvleg sætter Nykøbing FC mere fart på deres spil og de får deres chancer. Albert Gaub-Jacobsen måtte hive indtil flere redninger frem på Nykøbings afslutninger. AB har en stor chance, da Ágúst Hlynsson tipper bolden til Flamur Dzelili, som spurter mod mål og afslutter, men målmanden er klar. Et par minutter efter er det omvendt, og Ágúst Hlynsson afslutter angrebet med et skud, der næsten sniger sig uden om målmanden, som må ud i fuld figur med en redning. Nykøbing har et par situationer, hvor en spiller er helt fri for mål, og ved en af dem får Adrien Koudelka på flot vis vist, hvordan man spiller bolden fra en fremadstormende spiller uden at det giver frispark.

AB presser på, og det giver afslutninger til Emiliano Gomes og Mark Garly Pedersen. Christian Wagner får flere muligheder, men det lykkes ikke at score. Så tager Ágúst Hlynsson fat og skyder fra distancen i mål til udligning 1-1. Et rigtig flot mål af den altid arbejdsomme spiller. Tæt på de 90 min. bliver Christian Wagner skubbet så voldsomt, så dommeren dømmer straffespark. Ahmed Hassans skud bliver reddet af Nykøbings målmand. I overtiden er Adrien Koudelka tæt på at give Nykøbing en gratis chance ved en for kort tilbagelægning, men Albert Gaub-Jacobsen redder.

Efter kampen sagde cheftræner Fabiana Alcalá: ”Det var en god kamp. Vi fandt de rum, hvor vi vidste, vi kunne true Nykøbing. Vi var uheldige, at vi ikke fik scoret, for vi havde mange chancer. Vi havde væsentligt flere afslutninger end Nykøbing. Jeg er tilfreds med kampen. Drengene har virkelige arbejdet godt ikke kun i kampen men hele ugen. Det lykkedes os at dominere hele kampen. Vi var mere i boldbesiddelse end Nykøbing. Uafgjort går selvfølgelig spillerne på – de er alle professionelle og har svært ved kun at spille uafgjort, når nu de var det bedste hold. Vi havde virkelig mange chancer og også straffesparket, som kunne have bragt os på 2-1. Vi skal ikke være hårde mod os selv, for vi har været gennem en meget hård uge. Jeg er tilfreds med drengenes indsats”.

Anfører Darren Sidoel fulgte op med disse bemærkninger: ”Det var på mange måder en vanvittig kamp. Vi spiller rigtig godt i 1. halvleg, og vi skaber mange chancer. Vi scorer ikke på dem. Jeg synes ikke, de skaber noget. Så får de et hjørne og så står det 1-0 til Nykøbing. Det føltes rigtig ærgerligt. For vi spillede en rigtig god 1. halvleg. I 2. halvleg går det lidt op og ned. Vi kreerede stadig chancer og kommer helt tilbage i kampen og får udlignet til 1-1. Til sidst i kampen får vi den største mulighed for at vinde kampen på straffe. Jeg synes, det kendetegner lidt vores sæson, at vi ikke vinder kampen efter at have haft så mange store chancer. Vi vil gerne vinde alle kampe og hvis man ser på antal målchancer, så burde vi have vundet kampen”.

Næste kamp er fredag den 24. maj 2024 kl. 19.00 hvor FC Roskilde kommer på besøg på Gladsaxe Stadion.

Køb billetter til næste hjemmekamp her! 

Udvisning men alligevel et point
AB Gladsaxe spillede fredag aften 0-0 i naboopgøret mod HIK på Gladsaxe Stadion. 661 tilskuere skabte god stemning om kampen,…
”Det er AB tid”
AB Gladsaxe møder fredag den 18. oktober 2024 HIK på Gladsaxe Stadion. Dommer Anders Skjødt Voergaard fløjter opgøret i gang…
Kom til Oktoberfest på Gladsaxe...
Fredag aften den 18. oktober er der dømt tyrolerstemning og oktoberfest til kampen mod HIK. Nyd en fodboldaften på ægte…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.