AB Gladsaxe skal følge op på den fine start i oprykningsspillet, når holdet i morgen fredag den 26. april 2024 drager til Falster for at møde Nykøbing FC. AB har i de to første kampe i oprykningsspillet vundet over nummer 1 i 2. Division Esbjerg fB med 2-1 og i sidste uge blev det uafgjort 1–1 mod rækkens nummer 2 FC Roskilde i Roskilde. Nykøbing FC er kommet knap så godt i gang med oprykningspillet efter to nederlag på 5-0 først til FC Roskilde og i sidste uge til Aarhus Fremad.
Kampens dommer Michael Rasmussen sætter kampen i gang kl. 19.00 på Lollands Bank Park. AB har Søren Ilsøe og Daniel Pedersen i karantæne – Nykøbing har ingen i karantæne. Seneste kamp mellem de to hold Skærtorsdag 28. marts huskes bedst for den dramatiske afslutning, hvor AB er bagud med 2-0 ved pausen. I 2. halvleg scorer først Tim Freriks og i det 91. minut udligner August Hlynsson til 2-2. AB går så efter alle 3 point, men i stedet er det Nykøbing FC, der løber med sejren med mål i det 92. minut. Det var en kamp, hvor AB skabte mange chancer og allerede i 1. halvleg burde have lavet mål. Men spillet gik for langsomt og der er stor afstand mellem kæderne. Det gav for meget plads til Nykøbing FC på midtbanen. I anden halvleg sad AB på kampen og får spillet lagt højere op på banen. Den 2. halvleg må AB godt tage udgangspunkt i fredagens kamp i Nykøbing.
Efter dagens træning udtaler cheftræner David Roufpanah: ”Nykøbing er et ganske ungt hold, men stærkt hold. De resultater de har fået de seneste 3 kampe, hvor de har tabt med 5-0. Det er ikke gode resultater, men resultaterne snyder også. Nykøbing har i alle tre kampe skabt gode chancer og har også ind i mellem spillet rigtig godt. Så resultaterne er noget misvisende, men vi har kikket på, hvordan vi kan score på dem, Vi har også set på, hvordan vi kan undgå at få deres farlige omstillinger imod os. Vi må gå ind i kampen med et stort fokus og ikke med en følelse af, at det bliver en let kamp, for det bliver det ikke. I det her oprykningsspil er der ingen lette kampe – alle hold er gode”.
Adrien Koudelka tilføjer: ”Ja vi møder Nykøbing fredag. De har haft en svær tid med slemme nederlag i de sidste par kampe. Vi er ubesejret i de sidste to kampe og det vil vi gerne fortsætte med og også få 3 point i morgen. Vi har trænet godt i denne uge, og specielt i strålende solskin, så er humøret højt. Vi er inde i en god rytme, vi finder hinanden. Vi spiller med en anden struktur. Det har vi det godt med. Defensivt står vi bedre og bedre og vi står mere kompakt, så der er sværere at score mod os. Som forsvarer er det vigtigt for mig, at forsvaret står godt – og jeg håber på clean sheet i morgen”.
AB stiller med følgende trup til kampen:
16 Albert Gaub-Jacobsen (målmand)
3 Erik Lindell
4 Adrien Koudelka
5 Rasmus Brodersen
8 Darren Sidoel
10 Tim Freriks
11 Flamur Dzelili
17 Yushi Yamaya
19 Christian Wagner
22 Ágúst Hlynsson
24 Mark Garly Pedersen
25 Filip Mellbin (målmand)
28 Emiliano Gomez
30 Julius Lind
34 Mikkel Brund
43 Noah Ibsen
88 O’Vonte Mullings
97 Ahmed Hassan