En test i Trelleborg

Senere i dag drager AB Gladsaxe over Øresund for at spille den første træningskamp i vinteropstarten. Her venter Trelleborg FF på Vångavallen – D, Östervångsvägen 231 55 Trelleborg med kampstart kl. 16.00.

Trelleborg FF spiller i Superettan og sluttede 2023 sæsonen af på en 8. plads. De er også i gang med træningsforberedelserne forud for deres start på 2024 sæsonen. Trelleborg FF tabte deres seneste træningskamp med 0-1 mod Helsingborg IF.

I Trelleborg FF’s spillertrup figurerer fire danske spillere: Andreas Beck Larsen målmand og tidligere BK Frem, Zander Hyltoft har senest spillet i Vendsyssel FF, Pierre Dahlin Larsen tidligere HB Køge og Nicolas Mortensen, som seneste danske klub var FC Helsingør. AB’s opstart har været fin med bl.a. også træning i et crossfit center. Det vil sammen med masser af løb gøre spillerne mere konditions- og muskelstærke. Så gør det også den lidt triste og mørke vintertid mere tillokkende at træne i, når der er variation i træningen. I AB’s bruttotrup til kampen mod Trelleborg FF er der fem nye spillere med, og selvom det er tidligt i sæsonen, så bliver det interessant at følge dem.

Cheftræner David Roufpanah udtaler: ”Vi skal møde Trelleborg i den første træningskamp. Det er også den første kamp for truppen og den første kamp for de nye spillere i klubben. Vi skal ud for at prøve de ting af, som vi har haft fokus på til træningen.

Resultatet har ikke første prioritet nu. Vi har en del spillere ude med skader og sygdom, som er almindelig i en hård opstart og på den tid af året. Der i blandt er der også spillere som normalt vil starte inde. Så er der selvfølgelig andre spillere, som får mere tid til at vise sig frem.

Det er en træningskamp, hvor vi ikke spiller om point, så det vigtigste er at få spillet sammen og at så mange spillere som muligt får spilletid. Det er selvfølgelig anderledes, end hvis det havde været en turneringskamp”.

Nedenstående trup er med i Trelleborg:

Albert Gaub-Jacobsen (målmand)

Filip Mellbin (målmand)

Rasmus Brodersen

Frederik Lindgaard

Adrien Koudelka

Mikkel Brund

Ibrahim Doumbia

Daniel A. Pedersen

Julius Lind

Søren Ilsøe

Mark Garly Pedersen

Ágúst Hlynsson

Flamur Dzelili

Ahmed Hassan

Emiliano Gomez

Yushi Yamaya

Tim Freriks

Christian Wagner

 

Næste træningskamp spilles søndag d. 11/2 kl 12:00 på Skovdiget.

AB henter Yael Liesdek i...
AB A/S har skrevet kontrakt med Yael Liesdek fra SC Telstar. Liesdek er 22 år og gør sig primært på…
Sejr i mosederby
AB Gladsaxe og Brønshøj Boldklub mødtes i  træningskamp og AB vandt 1-0 på mål af Darren Sidoel efter 61 mins…
Traditionelt opgør om mosen
Det er efterhånden lang tid siden, at AB Gladsaxe og Brønshøj Boldklub kunne mødes på grønsværen. Det er Brønshøj, der…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.