Five Castles Football Group om årsregnskabet i 2023 og investeringerne i det første år

Vores første fulde sæson som ejere af AB A/S har været spændende. Der har været mange højdepunkter, men også skuffelser. Vi har gjort betydelige fremskridt som klub, men vi har også begået fejltagelser. Samlet set har det været et år fyldt med læring og forbedring, både på og uden for banen. Vi har dog aldrig været mere sikre på, at AB A/S er på vej tilbage, hvor klubben hører hjemme. Der er stadigvæk meget arbejde foran os, men vi er optimistiske omkring det, vi er i gang med at opbygge. Vi håber, at alle omkring klubben deler denne optimisme.

På banen har der været nogle fantastiske øjeblikke. Vi kvalificerede os til kvartfinalen i den danske pokalturnering for første gang i 22 sæsoner og leverede en fremragende indsats mod et af landets bedste hold. Mens holdets præstationer i de første 22 kampe var svingende, var resultaterne i oprykningsspillet meget mere i tråd med, hvad vi mener, holdet er i stand til (4-4-2, 16 point, delt andenplads i gruppen). Vi har og vil fortsætte med at investere i en trup, som vi mener kan konkurrere om oprykning.

Vi er optimistiske omkring den impact, cheftræner Joey Gudjonsson og hans stab kan have på vores spillere i sommerpausen, og vi ser frem til at komme i gang med sæsonen i august. Som altid er vores mål at spille underholdende fodbold af høj kvalitet, som kan konkurrere med alle hold i rækken, og som gør fansene stolte over at komme på Gladsaxe Stadion og være en del af AB.

Vi fortsætter med at gøre betydelige organisatoriske fremskridt takket være administrerende direktør, Sofie Brandi Petersen og hendes team. Vi har i forbedret kampdagsoplevelsen på stadion med bedre forplejningsmuligheder, genåbningen af Café 1889 og nye tiltag til vores yngre fans. Vi har også investeret betydeligt i at skabe et miljø, der appellerer til potentielle sponsorer og forretningspartnere, herunder renovering af loungen og afholdelse af flere partnerarrangementer. Vi værdsætter alle interessenters bidrag til klubbens fremskridt.

Vi har også arbejdet tæt sammen med Gladsaxe Kommune på flere fronter og er taknemmelige for deres fortsatte partnerskab, i vores forsøg på at skabe en positive indvirkning på Gladsaxe-området.

Da vi overtog AB A/S i november 2022, krævede det en stor økonomisk indsats at få klubben retvendt igen. Der var behov for grundlæggende forbedringer af faciliteter og udstyr. Vi valgte også at investere i teknologi, sundhedsudstyr og bedre kost for at holde vores spillere sunde, samt at genopbygge klubbens hjemmeside og sociale mediekanaler for at forbedre kommunikationen med fansene.

Derudover har vi forbedret klubbens forhold til moderklubben ved at arbejde tæt sammen med akademiet og investere betydeligt i forbedringsplaner, som giver akademispillere bedre muligheder for at rykke op til førsteholdet. Her vil vi gerne sende en tak til AB-formand Ulrik Rasch, moderklubbens bestyrelse og medarbejdere for deres løbende samarbejde.

Alt dette er en del af opbygningen af en bæredygtig og succesfuld klub. Disse omkostninger, hvoraf flere er engangsudgifter, udgør en betydelig del af klubbens driftsunderskud i 2023 på 17,6 millioner kroner. Dette investeringsniveau (og driftsunderskud) er i overensstemmelse med vores budget for år 1, og vi har også fulgt planen for første halvdel af 2024. Vi har for nylig indskudt yderligere kapital i klubben og vil gøre det igen, hvis det er nødvendigt, for at give klubben tid nok til at opnå oprykning og skabe et mere stabilt økonomisk grundlag.

Da vi overtog AB A/S, lovede vi at være gode forvaltere af klubben på lang sigt, og vi fortsætter med at arbejde med dette i tankerne hver dag. Vi ser meget frem til, hvad fremtiden bringer, og vi ser frem til en fantastisk sæson 2024-25.

Med venlig hilsen,

Five Castles Football Group

Første træningskamp før sæsonstart
AB Gladsaxe spiller lørdag den 13. juli 2024 kl. 12.00 mod FA 2000 på anlægget på Skovdiget. Efter en velfortjent…
AB A/S henter Ægir Jarl...
AB A/S har skrevet kontrakt med med den 26 årige midtbanespiller Ægir Jarl Jónasson fra KR Reykjavík. Jónasson tiltræder på…
AB A/S tilføjer to nye...
AB A/S er glade for at kunne præsentere Fannar Berg Gunnólfsson og Joakim Sternas til Joey Gudjonssons trænerstab. De tiltræder…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.