Fodboldfest i morgen aften

DSC2849

Der er lagt op til en fodboldfestaften, når AB Gladsaxe tager imod Esbjerg fB i morgen lørdag den 27. maj 2023 kl. 18.00 på Gladsaxe Stadion. Dommer Emil Martinussen har fået ansvaret for at lede slagets gang. Han får hjælp af Martin Egtved Munch Jørgensen og Jonathan Garcia Nilton på linjerne. Esbjerg fB har i den grad spillet sig ind i oprykningskampen efter deres seneste sejr på 3-1 over Aarhus Fremad og ligger dermed nummer et i 2. division. Det går ikke lige så godt for AB i oprykningspillet, for holdet måtte sidste søndag tage den lange tur hjem fra Thisted med et 2-1 nederlag i bagagen. AB’s mål scoret af Frederik Ellegaard. Et mål der fastholder Frederik på førstepladsen på 2. divisions topscorerliste. Nummer to på listen er den tidligere AB spiller og nuværende Esbjerg fB spiller Emil Holten.

De to spillere kan meget vel stå over for hinanden i morgendagens opgør. Så det kan blive en kamp i kampen. AB spillerne løber på banen vel vidende, at det seneste opgør mellem de to klubber endte med en 2 – 0 sejr til AB 30. april på Blue Water Arena. Ingen af de to hold har spillere i karantæne. Cheftræner Simon Ervolder Andresen udtaler: ” Det er en kamp lørdag aften og vi håber på et stort fremmøde. Vi havde en rigtig god oplevelse sidst i Es

DSC2811

bjerg.

Vi gjorde det svært for dem ved at lukke nogle af de ting ned, som Esbjerg er rigtig gode til. Vi vil godt gentage 2-0 sejren, som vi fik sidst mod Esbjerg, men det er et rigtig godt og formstærkt hold, der kommer på besøg. Det handler for os om at komme ud med den rette parathed og den rette attitude. Det forpligter, når man spiller i AB trøjen og på Gladsaxe Stadion. Så vi håber, vi kan give publikum og vores fans en god kamp og forhåbentlig tre point”.

Simon Ervolder Andresen og Christian Meinertz Jensen har udtaget følgende bruttotrup:

1 Oliver Børner Thorup (mål)

2 Rasmus Møller

3 Gustav Overgaard Hansen

5 Adrien Koudelka

7 Frederik Ellegaard

8 Emil Wass

11 Oliver Angus

15 Søren Ilsøe

16 Albert Gaub-Jakobsen (mål)

19 Albert Nørager

21 Alessio Alicino

22 Silas Trier Madsen

23 Marcelo Randolf

27 Emiliano Arrieta

28 Emiliano Gomez

29 Frederik Lindgaard

30 Marcus Mustac Gudmann

37 Asger Højmark-Jensen

 

Husk at du stadigvæk kan købe billetter inde på boldbillet.dk

Mikkel Brund forlænger aftalen
AB har forlænget kontrakten med midterforsvareren Mikkel Brund med 2,5 år frem til december 2026. “Mikkel har været en fantastisk…
Godt point i Roskilde
I overværelse af 660 tilskuere i Roskilde Idrætspark fik AB Gladsaxe et godt point mod FC Roskilde i den 2.…
Turen går til Roskilde
Endnu et tophold venter, når AB Gladsaxe drager til Domkirkebyen Roskilde i morgen fredag den 19. april 2024. Her tager…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.