Svenske David Roufpanah bliver ny AB-træner

ADSC01035 copyDSC01036B Gladsaxe er glade for at kunne meddele udnævnelsen af David Roufpanah som klubbens nye cheftræner. Roufpanah har underskrevet en treårig kontrakt med klubben.

Roufpanahs trænerkarriere omfatter betydelige bidrag til anerkendte skandinaviske fodboldakademier som Malmö FF og Hammarby. Den svenske træner har tidligere trænet på forskellige niveauer i Sverige, f.eks. som cheftræner for FC Rosengård, assistenttræner for Superettan-holdene IFK Värnamo, Dalkurd FF, og Ängelholms FF. Han har også været cheftræner for kvindeholdet i IFK Kalmar. Hans rejse startede dog allerede i hans lokale barndomsklub Lindeborgs FF i den sydlige del af Malmø.

Roufpanah er kendt for sin offensive tilgang til fodbold og har en imponerende track record inden for spillerudvikling. Han har dertil en UEFA PRO-licens, og har arbejdet med talentfulde spillere på ungdomsniveau, som har opnået succes i topligaer i Holland, Danmark, Norge, England og Sverige samt i internationale turneringer som Champions League.

En begejstret Roufpanah udtaler: “Jeg glæder mig over at få denne mulighed for at arbejde med AB og holdets spillere, og hjælpe klubben med at nå nye højder. AB har et stort potentiale, og jeg ser frem til at påbegynde denne rejse sammen med alle i klubben. Bestyrelsens strategiske visioner og ambitioner tiltalte mig, hvilket gør det til et naturligt match.”

Om udnævnelsen udtaler AB’s CEO, Erik Stover: “Vi havde stor interesse fra mange kvalificerede kandidater, men David skilte sig ud fra mængden. Han har den relevante erfaring til at arbejde både med unge spillere og etablerede veteraner. Han imponerede os også med sin taktiske indsigt og sin specifikke plan for vores klub.”

Stover fortsætter: “I vores samtaler blev det klart, at David og AB deler fælles mål og værdier i forhold til genopbygningen af vores klub. Med vores historie, har vi høje forventninger, som vi skal leve op til, og vi er overbeviste om, at David vil spille en integreret rolle i vores vision for klubben.”DSC01035 copy

David træder ind i rollen som cheftræner i den kommende sæson. Alle i AB vil gerne byde David varmt velkommen til Gladsaxe.

For pressehenvendelser bedes I kontakte:

Sara Salim på +45 29886963 eller presse@ab-fodbold.dk

Mikkel Brund forlænger aftalen
AB har forlænget kontrakten med midterforsvareren Mikkel Brund med 2,5 år frem til december 2026. “Mikkel har været en fantastisk…
Godt point i Roskilde
I overværelse af 660 tilskuere i Roskilde Idrætspark fik AB Gladsaxe et godt point mod FC Roskilde i den 2.…
Turen går til Roskilde
Endnu et tophold venter, når AB Gladsaxe drager til Domkirkebyen Roskilde i morgen fredag den 19. april 2024. Her tager…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.