Mod Esbjerg på udebane

Det bliver igen en spændende kamp, når AB Gladsaxe i morgen fredag den 31. maj 2024 møder Esbjerg fB på Blue Water Arena kl. 19.00. 
Det er Esbjerg fBs første hjemmekamp efter at de i sidste uge sikrede sig oprykning til 1. division med en sejr på 2-0 over Middelfart i Middelfart. Det var et resultat, der betød, at det suveræne tophold, der har ført 2. division hele sæsonen, sikrede sig mindst en 2. plads og dermed oprykning. Så der venter AB et feststemt Blue Water Arena.  
 
Det bliver interessant at se, hvordan Esbjerg fB griber kampen an. Bliver der mere spilletid til spillere, der ikke har spillet så meget gennem sæsonen og vil der være andre taktiske dispositioner. 
Det er Esbjerg fB, der har revanche til gode, fordi AB vandt det seneste opgør med 2-1 hjemme i Gladsaxe den 14. april. AB’s mål blev scoret af Darren Sidoel og O’Vonte Mullings. 
Det var den første kamp i oprykningsspillet og en tiltrængt sejr efter, at AB ikke havde vundet i en lang periode. Det var en kamp, hvor AB havde ændret på spillestilen. De spillede med korte, hurtige kombinationer i pasningsspillet og de lange bolde, var ikke længere dominerende. Det var et spil, hvor der også ofte var to mand i front. Det er en spillestil, som AB stadigvæk praktiserer.  
AB ligger forsat nummer 6 i tabellen med 34 point og spillede 3-3 senest mod FC Roskilde – for øvrigt den 12. uafgjorte kamp i sæsonen. 
 
Kampen bliver også interessant, nu hvor det er AB’s nye cheftræner Joey Gudjonsson, der står i spidsen for holdet og dermed får sin debut. 
AB’s cheftræner Joey Gudjonsson udtaler efter dagens træning: ”Jeg ser virkelig frem til kampen. Det er jo min første kamp med AB, og det bliver et stolt øjeblik for mig selv. Jeg har virkelig nydt den første træningsuge med spillerne og staben. Alle har taget rigtig godt imod mig og det har været en god oplevelse for mig. Jeg er spændt og ser frem til kampen. Vi vil gå til kampen og lave en god præstation. Hvis spillerne går til kampen og spiller på den samme måde, som til træning i denne uge, så vil vi få et godt resultat.  
Det har været rigtig godt at have Fabiana her. Hun har taget rigtig godt imod mig, har vist mig rundt og har introduceret mig til spillerne. Jeg er sikker på, at vi vil have et rigtig godt samarbejde. Jeg håber, at man allerede i den første kamp kan se dele af min spillestil. Jeg kan se på spillerne, at de kan præstere mere end de har gjort i denne sæson. Vi har mange gode tekniske spillere, vi kan skabe gode chancer, og vi kan forsvare os som et hold og stå sammen og stå bedre defensivt. Der er mange gode spillere og de er alle villige til at arbejde meget hårdt. De er gode spillere med gode karakterer. Man vil nok se en lidt mere massiv defensiv, hvor det vil være sværere at komme igennem – men vi vil også angribe med speed, kraft, kvalitet og score nogle mål”. 
 


Følgende spillere er udtaget til kampen: 


16Albert Gaub-Jacobsen (målmand) 
3Erik Lindell 
  4Adrien Koudelka 
  5Rasmus Brodersen 
  6Daniel A. Pedersen 
8Darren Sidoel 
11Flamur Dzelili  
17Yushi Yamaya  
19Christian Wagner 
22Ágúst Hlynsson 
24Mark Garly Pedersen 
25Filip Mellbin (målmand) 
28Emiliano Gomez 
35Pachanga Kristensen 
37Frederik Lindgaard 
43Noah Ibsen 
88O’Vonte Mullings 
97Ahmed Hassan  

Utilgængelige spillere til kampen:

99 Jesper Sørensen

9 Emil Mygind

15 Søren Ilsøe (karantæne)

34 Mikkel Brund

40 Hørdur Askham

 
Rasmus Brodersen siger disse ord om kampen: ”Vi glæder os rigtig meget til kampen i morgen. Joey har været vores nye træner fra i mandags, og det har skabt en kæmpe glæde. Der er kommet en masse glæde i truppen og det har givet et boost i hele truppen. Det har været en rigtig god træningsuge med gode træninger og godt humør. Vi arbejder hen imod en rigtig god kommende sæson og det er det, vi forbereder os på nu. Vi skal bygge på i den kommende tid sammen med Joey og også bygge videre på den seneste rigtig gode kamp mod Roskilde.  
Det gode spil skal vi tage med til Esbjerg. Vi går efter en sejr over en oprykker og vi vandt jo sidste gang. Så vi tager til Esbjerg og spiller med masser af glæde og dynamik i vores spil – og vi kæmper for logoet”. 
 

Et point med hjem fra...
AB Gladsaxe spillede i dag den sidste kamp i grundspillets første runde og har dermed mødt alle hold en gang.…
Nu skal det være
Det er et nyt bekendtskab, når AB Gladsaxe lørdag den 12. oktober møder Ishøj IF. Ishøj IF er oprykkere i…
Vind præmier med AB fan...
Giv din mening til kende og vind kamptrøje og VIP billetter!Udfyld ABs fan survey her https://survey.zohopublic.eu/zs/s0C3i8  Denne survey giver dig mulighed…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.