AB Gladsaxe drager på sæsonens længste udebanetur, når Thisted FC tager imod i morgen lørdag på Sparekassen Thy Arena – Lerpytter.
Allan Staal kampens dommer fløjter denne svære udebanekamp i gang kl. 15.00.
Det er en utrolig vigtig kamp for AB i bestræbelserne på ikke at komme for langt væk fra top-6 i tabellen. Så det skal meget gerne blive til point i det nordjyske og meget gerne 3 point, så bliver statistikken med nul udebanesejre også brudt.
Thisted FC hungrer formodentlig også efter en sejr, så de kan holde snor i top-6. Thisted FC tabte sidste uges hjemmekamp med 1-0 til HIK. Så AB må forvente et tændt og motiveret Thisted FC-hold, det er absolut ikke vil tabe to hjemmekampe i træk. De to hold ligger side om side i tabellen. AB på 7. pladsen med 15 point og Thisted FC på 8. pladsen med 14. point.
AB spillede uafgjort i sidste uges kamp i Aarhus mod Brabrand. For mange et skuffende resultat. Ingen af de to hold har spillere i karantæne. Thisted FC har meddelt at deres store profil Mikkel Agger, desværre er ude med en skade i en længere periode. AB vandt det første opgør mod Thisted FC i slutningen af september med 2-1 på Gladsaxe Stadion. I en intens og lige kamp hvor AB’s to mål blev scoret af Darren Sidoel og Adrien Koudelka. Thisted FC’s mål blev scoret af Daniel Johansen på noget af et kanonskud.
Thisted FC har før spillet med fysikken på Gladsaxe Stadion, men i den kamp så tilskuerne på Gladsaxe Stadion et meget mere spillende og boldbesiddende hold.
Rasmus Brodersen har disse ord om den kommende kamp: ”Vi skal først og fremmest have 3 point. Vi skal rette op efter sidste weekend, hvor vi ikke kom godt ud fra start. Efterfølgende spiller vi faktisk en fin kamp. Vi spiller nogle fine spilmønstre og får kampen over på vores side. I morgen er det os, der skal diktere kampen. Det er en meget vigtig kamp, og vi skal have de 3 point på udebane. Det er et fysisk og kompakt hold, vi skal møde. Det kræver, at vi spiller med tempo og flytter bolden hurtigt”.
Cheftræner David Roufpanah ser frem mod kampen: ”Vi forventer en fysisk kamp. Det er koldt, banen er blød og det vil sikkert også blæse. Det bliver en fysisk kamp og ikke med så meget spil langs græsset. Det må vi acceptere og spille derefter. Det, jeg tror bliver afgørende er, hvem der kan vinde duellerne og andenboldene. Da vi sidst mødte Thisted, forsøgte de også, som os, at spille kombinationsspillet langs jorden, men det bliver sikkert ikke muligt i morgen for begge hold. Vi må se, hvad Thisted kommer med. Det er et dygtigt hold med nogle dygtige spillere, så vi må være fokuserede – vi har også nogle gode spillere, og vi vil ikke holde os tilbage”.
Med i bussen til Thisted er følgende spillere:
1 Indy Groothuizen
3 Erik Lindell
4 Adrien Koudelka
5 Rasmus Brodersen
6 Daniel A. Pedersen
8 Darren Sidoel
11 Killian van Mil
15 Søren Ilsøe
16 Albert Gaub-Jacobsen
21 Ilias Namli
22 Tim Freriks
24 Mark Garly Pedersen
28 Emiliano Gomez
29 Ibrahim Doumbia
30 Julius Lind
33 Hakim Sighaoui
37 Frederik Lindgaard
40 Hørður Askham